Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•322
og da det netop er i den Tid . da Donatis Komet
(1858) var synlig, begynder de lire Damer at ønske
paa Skrømt, og det Ønske, hvorom alle med mere
eller mindre Forbehold forener sig, er at kunne holde
en god Tale. Ønsket gaar øjeblikkelig i Opfyldelse,
idet Værtinden griber Ordet og holder en begejstret
Lovtale over Norges glimrende Tilstand, over den
Lykke, Nordmændene er i Besiddelse af, over de
store Fremskridt, der er gjorte siden 1814 o. s. v.
Det hule og usunde i denne og alle lignende Taler
paavises derpaa af næste Dame, der fremhæver alle
Skygger i Billedet. «I Stedet for at være et
herligt Hjem for Lykken, er Landet endnu ikke andet
end en uhyggelig Bydningsplads», der er ikke Liv,
ikke Sjæl i de smukke nye Former. «Vort private
og huslig materielle Liv hviler paa den raaeste,
utryggeste Grund», vore Fester er flaue og
aand-løse, vor Kunst landflygtig, Ungdommen kjeder sig,
og Kvinderne er blot Husholdersker og
Tjenestepiger. «Maatte Solen snart bryde ind over vor
lange Graadag!» er det inderlige Ønske, hvormed
denne Kritik af vore sociale og intellektuelle
Tilstande slutter. Men den slutter ikke for Alvor,
den gjenoptages lidt efter af fjerde Dame, der
fortsætter og detaillerer den, idet hun fremhæver, at
den værste Udvæxt paa det unge norske Samfund
er Dadlesygen med al dens Smaalighed, Intolerance,
Fanatisme og Raahed. Og her har Kvinden en
stor Opgave, eftersom det er hende, der har den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
