Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•325
Høstnætter, hvor alt er stille, og hvor man
kun lierer det klagende Suk, hvormed
Forfatterinden gjennemgaar Minderne fra sit Livs Vaar og
Sommer. Derfor er ogsaa Stilen mindre
vilter, mindre dristig, mindre springende end i
«Amtmandens Døttre». Der er kommen noget mere
jævnt, dæmpet og ensartet over den, og dog er den
lige interessant og lige aandrig, men denne
Aand-righed er uden Braad, den former sig kun til stille
Taarer eller sørgmodige Smil.
Er «I de lange Nætter» end ikke et saa
betydeligt Arbejde som «Amtmandens Døttre-, saa
eidet dog finere, elskværdigere og mere harmonisk.
Hendes Erindring har her faaet rig Anledning til at
udvikle sig frit og selvstændig, og derfor er denne
Bog det mest vellykkede Fru Collett har skrevet.
I de fjorten Aar, der ligger mellem < I de lange
Nætter» og «Fra de stummes Lejr», offentliggjorde
Camilla Collett blot de tre smaa Bind, der fører
Titelen : «Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser».
Det første af disse Bind udkom i 1868, det sidste i 1873.
Naar en Del af andet Bind undtages, synes
det at være rent literære Hensyn, der liar bevæget
hende til at skrive største Delen af de Smaaskitser,
hvoraf disse tre Bind bestaar. Det er hendes
formelle Virtuositet, der her fungerer som Drivkraft,
og derfor er der heller ingen Enhed i Stoffet. Hun
griber alt, hvad der falder paa hendes Vej, og
hyller det ind i sin fine og lette Sprogform. Snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
