Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•334
ger og udtale mange slaaende Sandheder, men ikke
desto mindre maa dette Angreb paa den moderne
Roman siges at være mislykket, fordi det fra först
til sidst er bygget paa en Misforstaaelse.
For Nutidens Romanforfattere er som bekjendt
Kjærligheden ikke længere, hvad den i gamle Dage
ansaaes for at være: en skjøn Forening af Sjæle;
for dem er den en Erobring efter en Kamp, hvori
det ene Individ bukker under for det andets
Overlegenhed. Turgenjew har træffende udtalt denne
Opfatning, naar han i «En Brevvexling» lader
Alexei Petrovitsch skrive til Maria Alexandrovna:
«Kjærligheden griber sit Offer, som Høgen griber
Dueus og bærer det bort, hvorhen den vil, og
hvormeget saa end Offeret strider imod. I Kjærligheden
gives der ingen Lighed, ingen saakaldet fri
Forening af Sjæle eller af disse andre Abstraktioner,
som tydske Professorer har faaet udspekuleret i sine
ledige Timer — Nej, i Kjærligheden er deu ene
Person Slave, den anden Herre, og det er ikke for
intet, at Digterne synger om Kjærlighedens Lænker.
Ja, Kjærligheden er en Lænke, og det en af de
allertungeste.» I Overensstemmelse med denne
Opfatning skildrer de fleste moderne Romaner en saadan
Kamp. Den kvindelige og den mandlige
Hovedperson ser hinanden og føier sig pludselig draget
henimod hinanden af en uimodstaaelig Magt, men
da er det Kampen for Tilværelsen begynder: den
svagere føier, at hans eller hendes Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
