Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset. Guderne: de himmelske.
15
Dage hver. Slutningen af første Kvartér frembyder
lige saa lidt som Begyndelsen af sidste noget
Holdepunkt for Tidsinddeling. Ugen paa syv Dage er, som
vi senere skulle see, ikke af Maane-Oprindelse.
En sidste Iagttagelse endelig, der faldt lettest at
anstille i nordlige og tempererede Egne, var at
Dagslysets Styrke og Varighed vexlede indenfor lange
Mellemrum, og Solens Bane over Himlen langsomt ændredes.
Vistnok gennem mange fejlagtige Skøn om dette
Tidsrums Varighed naaede man endelig til den sidste
Ind-delingsform, Aaret.
Hvo frembragte Lyset, hvilke vare Lysets Guder?
Der kunde ikke være nogen Tvivl om Svaret:
Himmellegemerne. Kun Morgen- og Aftenrøde kunde muligt
skuffe som selvstændige Væsner, ellers vare
Hovedguderne lette at blive vår: Sol, Maane og de klareste
Stjerner. Hermed vare tillige visse Hovedbegreber
fastslaaede: Gudernes Bolig, Lysets Rige, Lykkens
Hjemsted laa op efter, i Himlen. Mørkets Rige, de
onde Magters og Ulykkens Bolig ned efter, under den
sorte Jord. Hvor mange Aartusinder det har krævet,
førend Menneskeheden er naaet frem til disse religiøse
Begreber, ere vi ganske ude af Stand til at afgjøre.
Men paa dette Punkt falder en første svag Lysstribe
ind over Udviklingens Historie. De indoeuropæiske
Folk ere engang i Tiden fra et fælles Hjem blevne
splittede i et mærkeligt Rundkast, saa at de spredtes
til Atlanterhav og Ganges. Førend de imidlertid skiltes
ad. havde de foretaget det afgjørende Skridt. Thi den
Fællesbenævnelse for „Guder", som de medbragte til
deres nye Hjem, betød i sin Rod: „de himmelske".
Det græske „teos", det latinske „divus", „deus", det
galliske „devo", „divo", det gammelnordiske „tivar",
det gammelpreussiske „deiwas", det lithaniske „devas"
vare ligesom det indiske „devas" tydeligt nok et og
samme Ord.1
Flygtigt seet kunde Troen paa Himmellegemerne
synes at maatte have været en og samme Jorden over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
