Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De paa Religioner frugtbareste Egne.
17
Nattens Frembrud. Med Rette blev hos saadanne Folk
Kuppelen, den stjernesaaede Nathimmels Billed, til den
skønneste Bygningsform.
Have vi Ret i vor Opfattelse, at Forholdet mellem
Lys og Mørke har været en af de vigtigtigste
medbestemmende Faktorer i Menneskehedens
religions-dannende Virksomhed, saa vare disse Egne særlig
begunstigede fra Naturens Haand. Tidligere end i de
nordlige Lande maatte Beboerne her vende sig fra
Troen paa Mørkets Magter til Troen paa Lysets. Men
Vejen førte videre. Thi Naturforholdene spaltede selve
Lvsriget ligesom i to Verdener. Dagen den klare,
blændende, brændende; og Natten, hvor man saae
dybere og længere, helt op i den funklende Kuppel.
Sligt ægger til Eftertanke. Intet Under da, at netop
denne Stribe af Jorden er i særlig Grad bleven nye
Religioners Vugge. Her fremspirede, os bekendt, først
den assyrisk-babyloniske og Ægypternes Religion, senere
paa den forholdsvis snævre Grund mellem Sinai. Galilæa
og Mekka tre nye Livssyn. Paa lignende Maade gik
det Indoeuropæerne, da de kom under samme
Naturforhold. Efterat de østligste Grene havde bosat sig i
Iran og ved Ganges, fremskød Zoroasters Lære hos
Perserne, og i Indien først Brama Religionen og
sluttelig Buddhas Lære, der den Dag i Dag tæller de
talrigste Tilhængere paa Jorden.
I al denne Frodighed er der en enkelt Religion,
som paa en mærkelig Maade lige fra dens Oprindelse
indtil det 16de og 17de Aarhundrede efter vor
Tidsregning har vidst at paatvinge alle andre sit Præg.
Det er den assyrisk-babyloniske. Grunden hertil ligger
ikke i dens Lære i Almindelighed, der ikke overtraf
de samtidige i Renhed og staar under mange af dem,
der fulgte efter. Men Grunden er, at Anskuelsen af
Himmellegemerne her var naaet til en ukjendt Højde,
og det Verdensbillede, der har været det fælles
antagne indtil Kopernikus’ og Newtons Dage, her for
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
