- Project Runeberg -  Livsbelysning /
33

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Perserne.

33

alle Mennesket vel. Der var onde Øjne deriblandt,
»ulykkebringende, særlig den skumle Saturns. Kunde
da en Lysets Gud ville virke Skade? Hvorfor voldte
de Ulykker? Kaldæerne formaaede ikke at klare dette.
Derfor blev deres Religiøsitet blot slavisk Underkastelse,
deres sidste Forklaring kun sky Rædsel. Thi en
lunefuld østerlandsk Tyran var enhver af disse Guder, den
bedste ikke undtagen. Solen kunde flamme Brand,
Maanen vende Dødssiden til, Astartes vilde Lyst virke
Væmmelse og Vanvid. Her var al indre Forstaaelse
udelukket. Her var kun Et at gøre: med tilhyllet
Hoved at kaste sig i. Støvet.

Medens Kaldæerne maatte standse her og blive
staaende ved Modsigelsen, havde et Nabofolk ad anden
Vej søgt at finde Forklaringen. Det var Perserne,1 en
Gren af den indoeuropæiske Stamme, der var havnet
som bosiddende i Irans Højland,

Her var Vejrliget langt mere barskt end paa
Mesopotamiens Slette, en stærkere Spænding mellem
Sommer og Vinter, mellem den klare Dag og den
mørke, stormfulde Nat. Men til enhver Tid og i alskens
Vejr maatte man færdes ude for at røgte Kvæget,
tvinge den tvære Jord frugtbar, sikre Afgrøden. Man
vænnedes da til Fare, blev virksom og raadsnar. Og
under alt dette ikke blot brunedes Kinden, hærdedes
Senen og Blikket blev skarpt i den klare Bjergluft,
men der spirede en egen Folkeart op, kæk, brav og
selvstændig, der ikke følte sig som Nogens Træl, end
ikke Guds, men var villig til at tage et ærligt Tag i
med for at hjælpe ham og fremme hans Vilje.

I sædelig Henseende stod Perserne højt. Dette
havde givet sig et betegnende Udslag i Udviklingen
af deres religiøse Forestillinger, Fra Troen paa de
besjælede Himmellegemer — blandt hvilke ifølge
Landets Natur Solen var den ypperste, derefter Maanen
og Sirius, den Stjerne, der varslede Regn — havde
man efterhaanden hævet sig til i Solens Gud, Mithra,
at see Retfærdighedens, Troskabens og Sandhedens

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free