Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Den sidste Kamp.
med Karrighed. Den, der ikke fromt og venligt giver
den Trængende, skal „nedstyrtes til Djævelens Bolig,
til alle de skarpe Græs". Thi „Riget kommer fra
Lysets Gud til dem, der understøtte den Fattige".
Der er altsaa et inderligt Vexelforhold mellem
Lysets Gud og Mennesket. Mennesket er hans
Kampfælle paa .Torden, men har selv de himmelske Kræfter
behov for ikke at besejres af det Onde. Og idet det
gode Menneske vinder Salighed og Udødelighed for sig,
styrker han Guds Magt og kan staae ham bi i
Afgørelsens Time.
Denne kommer, naar den sidste Kamp stunder til.
Dette er en forfærdelig Stund. „O, Skaber! und mig
Døden og und mine Kære at døe, at de ikke maa leve
i hin Forfærdelsens Tid!" Naar den nærmer sig, skal
Solen og Mørket vise Tegn, Maanen skifte mange
Farver, Jordskælv vorde talrige, Blæst blive Storm.
Savn og Angster skulle øges, Fjender mylre frem i
Tusindtal og Djævlene tilintetgøre det skønne Iran.
Kampens Rasen standser en Stund, og det tusindaarige
Kige oprettes; men atter blusser Striden op vildere end
for. Da kæmper Lysets Gud mod Ahriman, alle gode
Aander og alle Fromme mod Djævlenes Hær. Tilsidst
er af Fjenden kun Ahriman og Slangen tilbage. Ogsaa
de synke sammen, Slangen opbrændes i smeltet Metal,
og det sidste Skjul, hvori Løgnens og Mørkets Fyrste
har søgt Ly, kastes i Ildens Flammer og brændes til
Intet. Saa renses Helved for al Urenhed og inddrages
af Lysets Gud for at udvide Verdens Enemærker.
Hele Verden genfødes, og alle Dode, Mennesker og
Dyr, opstaae til Liv paany. Sjælene faae deres fordums
Legemer, „Solen lyser op, saa at Sjæl og Legeme kende:
dette er min Fader, og dette min Moder, og min Hustru
og mine Frænder. Og den. som var Mand, da han
døde, skal leve videre som fyrgetyveaarig, og den, der
var Barn, skal beholde de femten Aar, hver faaer sin
Hustru tilbage og skal atter see sine Børn: og de om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
