- Project Runeberg -  Livsbelysning /
64

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

Søndag.

med den syvende Dag var Ugen fuldbyrdet, mod denne
syvende Dag, Festdagen, Hviledagen, sigtede derfor
liele Ugen, i den opsamledes den, i den gik den til
Grunde, „Sabbath" udledes baade af „Hvile" og af
„syv". Modsat for Ægypterne. De bandtes ikke af
nogen nedarvet Tro paa en skummel Tyrangud, der
ved et Magtbud lod hele Ugen og dens Virken være
dødsens paa en Hviledag. For dem var tvertimod
Solguden Altings Begyndelse og Ophav. Solens Dag,
Søndagen, blev derfor nødvendigvis for dem Festdagen.
Og ved et heldigt Træf fulgte jo netop efter
Stjernetydningens forvredne Planetrække Solens Dag lige efter
Saturns Dag og aabnede den ny Uge. Uden Brud paa
den astrologiske Rækkefølge lod der sig da vende op
og ned paa Ugetyngden, Helligdagen lod sig forlægge
fra Ugens sidste til dens første Dag. Og medens efter
babylonisk Syn Alt var omme, naar det hellige Syv
var skeet Fyldest og Hviledagen havde optaget de
forudgaaende i sig, saa laa efter ægyptisk Opfattelse netop
Forjættelse i Ugernes Rækkefølge. Thi i Verdens Gang
som i Ugeforløb vendte Gud bestandigt tilbage igen,
lod sig føde paany paa sin egen Dag, Solens Dag, den
signede Herrens Dag. <~

Skøndt alle Enkeltheder, Beregningsmaader o. s. v.
synes at være forblevne uforandrede, skiftede da
Stjernetydningen selv tildels Præg ved at omplantes paa
ægyptisk Grund. Den blev mere solvarm og solbrændt.
Nu som før greb himmelske Magter ind og styrede
Brikkerne paa det jordiske Skakbræt. Men Mennesket
tilhyllede ikke længere rædselsslagen sit Hoved.
Tillidsfuld og issefast vovede det at see op i Forvisning
om, at Tyren, Solen, den højeste Gud, Menneskets
Frelser, vel skulde vide at vinde Spillet. —

Alexandria blev et nyt Hovedsæde og Udgangspunkt
for Stjernetydningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free