- Project Runeberg -  Livsbelysning /
69

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jøderne og Assyrien — Babylotuen.

Fra assyrisk-babylonisk Side viste Paavirkningen
sig først og fremmest i Opfordring til, at antage disse
nordlige Folks Gudelære. Af og til, berettes der, lod
vel Jøderne — Kongen og hele Folket — sig bevæge
til at tilbede Baal, Molok og Astarte; men stadigt vendte
man atter tilbage til at dyrke den usynlige Gud. Lidt
efter lidt formede Folkets historiske Syn paa sig selv
— i hvert Fald saaledes som vi kende det gennem
dets senere Historieskrivning og profetisk-politiske
Literatur — sig som Forvisning om, at Frafald fra Folkets
Gud Jahve medførte Ulykke, Vedhængen Lykke. Og
med sikker religiøs Takt afviste man ogsaa den
bestandigt paany sig meldende Stjernetydning som en
blot formummet Tro paa de guddommelige
Himmellegemer. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at
det er til Stjernetydningen der sigtes, naar der saa
ofte udtales Fordømmelsesdom over Troen paa „Sol,
Maane og hele Himlens Hær".1 Man passede her
skarpt paa. End ikke som Billede af Gud og hans
Storhed fik det mægtige Himmelindtryk Lov til at snige
sig ind. Thi Du skal overhovedet ikke danne dig noget
Billede af din Gudl

Men hvad Stjernetydningen selv ikke var istand
til, det formaaede dens Slægtning, Planeternes hellige
Tal. Som Sand med Ørkenvind trængte Syvtallet ind
og fyldte ud i alle Revuer og Sprækker. Det besejrede
ikke blot Tidsinddelingen og satte sig fast i Form af
Planetugens syv Dage, det prægede sit Mærke overalt
lige fra Verdens Skabelse til Ypperstepræstens Smykker
og Templets syvarmede Lysestage. Desværre ere vi
ude af Stand til sikkert at bestemme Tidspunktet for
denne Indvandring. Som ovenfor bemærket besidde vi
jo kun de jødiske Skrifter saaledes, som de samledes
efter det babyloniske Fangenskab. Men denne sidste
Redaktion er dog ikke ganske ensartet, den blotter selv
forskellige Tiders Synsmaader.

Der er i de historiske Beretninger tre Lag, der
falde stærkt i Øjnene. Først en simpel, usammensat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free