Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om Godt og Ondt.
73
Folkets Literatur saaledes, som den fik sin sidste Form
efter det babyloniske Fangenskab. Men tydeligt nok
er det, at disse Tanker have udøvet en overordentlig
Virkning paa den jødiske Opfattelse, gennemsyret og
omdannet den. Vi kunne i den jødiske Literatur —
takket være den sidste Redaktions mangelfulde Kritik
og trofaste Samlerflid — paavise alle Udviklingstrin
lige fra fuldstændig Uberørthed af Læren om Godt og
Ondt, Gud og Djævel, indtil det Punkt, hvor den
persiske Lære næsten havde sejret og den Bevægelse var
begyndt, der med ustandselig Kraft skulde rulle videre
ned mod Kristi og Apostlenes Dage.
Den oprindelige Opfattelse, der havde kunnet slaae
til overfor Mose Lære om Jødernes Pagt med den
usynlige Jahve, var den, at Synd simpelthen var Ulydighed
mod Jahve, altsaa Frafald fra Pagten med ham. Med
denne Forklaring synes man at have ladet sig nøje
i lange Tider. Endnu i mange af „Davids Salmer"
skildres Synden blot som Frafaldet, dens Væsen som
det rent Negative, den Gudforladtes Hjælpeløshed
overfor sine Fjender. Og Salmerne saa vel som Profeterne
Jesaias og Jeremias blive ikke trætte af at forkynde,
at der ingen er til uden den ene Gud; alle andre
saakaldte Guder ere kun Afguder, afmægtige Tankefostre.1
I Modsætning hertil findes der i første Mosebog
en Gruppe af Fortællinger, hvis Forfattere tydeligt nok
ere fyldte af en ny Aand. Hver især søge de nemlig,
om end paa forskellig Vis, at gaae bag ved den
gammeldags’ Forklaring og spørge om selve Aarsagen til
Ulydigheden og hermed om Forholdet til Gud. Fra
hvilken Kant de ere bleve æggede til at stille dette
Spørgsmaal, røbes ved Skuepladsen i Fortællingerne,
der gerne ere hentet fra Assyrien, Babylonien og de
af Perserne kendte Egne helt over til Indien. Som
disse mærkelige Fortællinger nu foreligge, udgøre de
en Blandingsart, hvor gamle babyloniske eller persiske
Sagn og Folkeminder ere paahældte ny og hed
Tankegang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
