- Project Runeberg -  Livsbelysning /
77

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den anden Fortælling om Skabelsen. Godt og Ondt. 77

ypperste Adspredelse, Kvinden. Rigere end
Perserkongen, sikrere end Ypperstepræsten i en fredet
Tempellund stod Adam der som Verdens Herre.

Men hvad hjalp det Alt? Thi den Gang som nu
brændte den store Modsigelse i Mandens Sjæl,
Modsigelsen mellem Godt og Ondt. Fra Tidernes Morgen
stod den som det Spørgsmaal, der krævede Svar,
Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af hvis Frugter Gud
havde forbudt at nyde. Men hvad er Livet uden
Kundskab? Og hvilken Kundskab er højere end denne?
Det gik da dengang som altid. Slangen, der var
trædskere end alle Markens Dyr, sagde til Kvinden:
„1 skulle ikke døe ved at spise af Kundskabens Træ,
men Gud veed, at paa den Dag I spise deraf, skulle
Eders Øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud til
at kende Godt og Ondt". Og Kvinden saae, at Træet
var godt at spise af og lysteligt at see til og et
ønskeligt Træ at faae Forstand af, og hun tog af dets Frugt
og spiste, og hun gav ogsaa til Manden og han spiste.
Saa forbandede Gud Slangen, Kvinden, Manden, Jorden.
Og han drev Mennesket bort fra Edens Have ud paa
den forbandede Jord, hvor det skulde henslæbe et
smertefuldt, kummerfuldt Liv indtil Doden.

Hvad er Synd ifølge denne Forklaring? Ulydighed.
Men hvad er atter Grunden til Ulydigheden? Attraa.
Attraa efter at mættes, Attraa efter Skønhed, Attraa
efter Kundskabsmagt. Hvo tænder denne Attraa i
Mennesket? Et fremmed, forførende, ondt Væsen. Og
Syndens Følger er Forbandelsen: en haabløs Kamp for
Livet, en sikker Død.

Det var ingen ringe Mand, der har følt dette.
Men en fortvivlet Mand var han. Stillet paa Livets
Højder har han ikke kendt det personlige Arbejdes
kraftige Hverdagskost, dets haardføre Haab, dets jævne
Lykke. For ham var det: at nyde sit Brød i sit
Ansigts Sved Et med Forbandelse. Jo højere han stod,
des dybere viste sig Dybet. Og med bidende Spot
forfølger han alle sin Modparts Udtryk for Velsignelse: at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free