Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
so
Messias.
Under disse fortvivlede Forhold for Jøderne, hvor
politisk Underkuelse gik Haand i Haand med Fortabelse
af aandeligt Særeje, havde deres Gudsbegrebs upodede
Del, Troen paa Nationalguden, skudt et kraftigt Rodskud.
Messiasideen var opstaaet. Dette var paa en Maade
en nødvendig Følge af Jahves uopfyldte Løfter overfor
sit Folk. Thi naar Jahves Udkaarne, med hvem han
havde sluttet Pagten, bestandigt kun bleve hjemsøgte
af nye Ulykker, maatte de enten opgive Troen paa
ham ellei’ udligne Ulykkerne ved Haabet om en
forestaaende Befrielse og Sejr. Det utrættelige jødiske Folk
greb denne Udvej. Messias blev Navnet paa den, ved
hvem Frelsen skulde bringes.
Messiasideen er et endnu mere umiddelbart
Udtryk for det jødiske Folks Ejendommelighed end dets
Gudsbegreb, der jo i sin Oprindelse for en Del var et
Laan fra Ægypten. Messiasideen afspejler mere
uberørt dets Indre. Derfor afgiver den en god Maalestok
for, hvor dybt den babylonisk-persiske Paavirkning var
trængt ind. Betegnende i saa Henseende er det, at
Messiasideen ikke kom til at bære Mærker af
Djævle-læren. Fremmed for Folkets inderste Tanke var
Djævle-troen ikke sivet ned endnu til de Kilder, hvoraf
Mes-siashaabet udsprang. Omvendt blev Messiasideen selv
forvandlet under Paavirkning fra Babylon og Persien.
Medens det forhen havde gjældt om Troen paa een Gud,
kom det her til at gjælde om Troen paa kun eet Liv.
Det babyloniske Fangenskab havde aflokket hine
tungsindige Toner, hvor Messias fremstilledes som den
lidende, der bar Straffen for Folkets Overtrædelser.
Thi da Tanken om det jødiske Folk og Messias som
dets Personifikation ganske naturligt ofte løb i Et, laa
det nær at tænke sig Messias i Lighed med disse
Slægtled, der havde baaret Fangenskabets Fornedrelse
og Pine til Straf og Sone for det hele Folks Brøde
Men allerede i Daniels Bog, der er forfattet omtrent
Aar 167 t’. Kr.,1 er Haabet oppe paany i sin dristigste
Form. Ved Messias’ Komme maa Hedningernes stolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
