Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messias. Udødelighed.
81
Riger styrte sammen, alle Stammer, Folk og
Tunge-maal skulle tjene ham, hans Magt skal vare evigt,
hans Rige ikke forgaae. Men — og her bryder en
ny Tanke frem — hvad Glæde have vel de
forud-gangne Slægter heraf? De gik jo til Spilde, thi med
Døden er Alt forbi. Som det hedder i den gamle
Salme: „Der er ingen Erindring om Dig i Døden; hvo
vi prise Dig i Dødsriget?" 1 Jo, lyder Svaret i Daniels
Bog,- „dit Folk skal frelses, enhver som findes skreven
i Bogen. Mange af dem, der sove i Støvets Jord, skal
vaagne, nogle til evigt Liv, andre til Skam og evig
Afsky." Til Daniel personlig siges der sluttelig: „Du,
Daniel, gak bort indtil din Dødsstund! og du skal hvile
og staae op til din Lod ved Dagenes Ende."
Hvad enten nu Forfatteren hermed har ment, at
alene Jøderne skulle vinde Udødelighed, eller han
ogsaa tænker sig Opstandelse for andre, saa har han
gjort det afgørende Skridt og sat et andet Liv foruden
det nærværende. Og hvilket af de to der har mest Værd,
kan der ikke næres Tvivl om. Det andet Liv er evigt,
og „de Forstandige skulle deri straale som
Himmelhvælvingens Straaleglans."
Messiasideen var altsaa i Følge sin egen iboende
Kraft endt langt udenfor den gamle jødiske Tankegang.
Men i denne nye Udødelighedstro mødtes man med
Perserne. Disses Lære om et tusindaarigt Rige fandt
da let Indgang hos Jøderne. Det laa jo nær at tænke
sig, at det netop var dette, som Messias skulde stifte,
derpaa skulde følge den store Verdensdom, det
himmelske Jerusalem stige ned og slutteligt den Gamle af
Dage selv tage Styret over hele Verden.
Hvor vidt end Messiasideen førte Jøderne, saa var
der her ligesom ved deres Gudsbegreb et bestemt Punkt,
hvor Tanken klart og afgjort sagde Stop. Det var jo
den usynlige, ene Gud, med hvem de havde sluttet
Pagten. Det vilde da være en gudsbespottelig, en
hedensk Overtro, at Messias skulde selv være Gud. Sit
simple og tydelige Udtryk fandt denne Begrænsning i
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
