Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Sfærernes Harmoni. Aristoteles.
Pythagoræernes Lære var den græske Modsætning til
den babyloniske, syvdages Planetuge. Og ligesom denne
svarede til Stjernetydningen, anvistes der hos Grækerne
de vandrende Kloder en Virksomhed. Ikke som hist
at afridse de jordiske Kaar. Jorden var jo her selv en
af de Vandrende. Nej, stemte i Tonernes
Tal-beherskede Afstande, hver Klode susende gennem Ætheren
med Lyd som af en dirrende Streng, istemte de i
Forening den himmelske Musik, den Sfærernes Harmoni,
der svarede (il og ombølgede Verdens-Kunstværkets
vidunderlige Skønhed. Naar Mennesket ikke, hørte denne
Musik, var det kun fordi dets Øre, vant dertil fra
Fødselen, nu overhørte Tonerne.
Ved et mærkeligt Træf fremkom dette græske
skøn-hedsberuste Verdensbilled omtrent samtidigt med, at
deres Brødre mod Øst, under Indiens Sol, gennem Buddha
udtalte den dybeste, bitreste Verdensforsagelse. Saa
vidt havde nye forskellige Naturforhold nu skilt dem
fra hinanden.
Hvor skønt Pythagoræernes Verdensbilled end var,
saa led det dog af en afgørende Mangel, der gjorde
det uskikket til at bestaae i Kampen mod den
babyloniske Planetuge og Stjernetydning. Det hvilede paa
den ubevislige Paastand om en Centralild og en
Modjord og paa den i hvert Fald endnu ubeviste Paastand
om, at Jorden selv var i Bevægelse. Den græske Tanke
var for klar og virkelighedstro til ikke at skulle
opdage dette og søge at raade Bod herpaa.
Hvor stærkt et Røre de nye Tanker havde vakt,
fremgaaer af Platos Dialoger. Han vakler, skifter
Mening, og helder til Antagelsen af, at Jorden bevæger
sig.1 Men Aristoteles indtog et Standpunkt, der bragte
al Usikkerhed til at vige og fik en afgørende
Indflydelse paa Opfattelsen i de følgende atten hundrede Aar.
Klart og skarpt sondrede han imellem de to Former
for Naturbetragtning: den blotte Spekulation og den
paa Erfaringsbevis byggede, virkelige Kundskab. Til
den førstes taagede Verden henviste han ubarmhjertigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
