Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Epikurs Lære.
95
Epikur1 fra Samos (t. 342 f. K.) lærte sine
talrige Tilhørere i Haven ved Athen, hvor han i fri Luft
holdt sine Foredrag, da alle Læresale vare optagne,
omtrent følgende om Menneskelivet: Enhver stræber efter
Lyksalighed. Lyksalighed er det samme som fortsat
Nydelse, vedblivende Lyst. Men at søge blot
Øjeblikkets Nydelse er uklogt, thi denne medfører ofte
langvarig Smerte. Det gælder om at have
Perspektiv-sans, at kunne, uafhængig af det Nærmestes
tilsyneladende Storhed og Overvægt, rolig afveje og beregne
Nydelsens og Smertens virkelige Værdi. Her vil det
da vise sig, at man stundom bør købe en større Lyst
ved at finde sig i en mindre Smerte. Legemlig
Nydelse er altid kortvarig og derfor af ringere Værd end
aandelig. Ligesaa er legemlig Smerte ringere end
aandelig. Den største og mest vedblivende Lyst, den
sande Lyksalighed faaes gennem Venskabet. Her er
nemlig den største Nydelse ligeligt bredt over den
længste Afstand. Her er att Dit mit, og alt Mit dit.
I den Slave, Du giver fri, vinder Du selv Friheden.
At paabyde Formuesfællesskab mellem Venner er
unødvendigt, det er kun at udtale en saarende Tvivl. I
Venskab er aandelig Sundhed og Skønhed tydeligst
udtrykt. Derfor skal den Vise, naar Nøden byder, end
ikke betænke sig paa at døe for sin Ven. — Hvo er
min Ven? Først og fremmest den, til hvem jeg er
knyttet ved den gensidige Forstaaelses Baand. Men
ogsaa her gælder det ikke blot at søge Øjeblikkets
hidsige Ophobning, men den ligelige, jævne Fordeling.
En Ven har jeg overalt, hvor jeg til en Medrejsende
i Livet kan give en Haandsrækning eller blot saa
meget som et venligt Ord. Ingen er venneløs, der
endnu har En, mod hvem han kan vise en Velgerning.
Thi „lyksaligere er det at øve en Velgerning end at.
modtage den".
Det var denne milde Lære, der drog en Mængde
af Oldtidens dybeste Gemytter til sig og tegnede
Omridsene af den første bevidste Menneskelighed. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
