- Project Runeberg -  Livsbelysning /
96

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

E[jikurs Lære. Dag og Nat.

en ejendommelig, stilfærdig Maade gærede her
Naturdriften af og satte Blomst som Velvilje og Glæde ved
Andres Lykke. Forfinet Dannelse og naturlig
Godlidenhed indgik en inderlig Enhed, hvor ingen Plads
lodes tilbage for Synd og det Onde. Derfor kunde
heller ingen Østerlænder ret forstaae denne Tankegang,
der helt og holdent hvilede paa Kunstværkets
Forudsætning. Det var Kunstnerens Nydelse, der tog Smerten
bort fra de frivillige Savn, det var Følelsen af den
store Helhed, der lod den Givende faae Del i de
Modtagendes Glæde. Her kendtes ikke til Frygt for Straf
fra en højere Magt. Følgen af Fejl var blot Mangel
paa Glæde. Guderne, hvis saadanne overhovedet vare
til, bekymrede sig i uforstyrret Salighed ikke om
Menneskenes Færd. Og Døden var ingen Straf, men kun
Ophør af al Fornemmelse, dermed altsaa af al Smerte.

Det gamle Spørgsmaal om Dag og Nat havde her
faaet et nyt Svar. Dag var ikke, som Perserne antog,
Godt, Nat Ondt. Men i Dagens Klarhed saaes det
grant, at det Hele er Et og den Enkeltes Lykke
Bevidsthed om Parten i Andres. Natten er ikke noget
i og for sig, endsige noget Ondt, men kun Dagens
Ophør, Kunstværkets Grænse. Døden er derfor ikke Livets
Fjende, men Beseglingen af et uforkrænkeligt Sinds
stille Fred, den skønne Stund, hvor Livets Kunstværk
fuldendes.

Der hørte en egen blid Blødhed til og derhos en
gennem blegnende Magtforhold skolet Resignation for
at føie sig tiltalt og finde Ro i denne Lære. Der var
Kølvands Favntag deri, ikke Forstavns Kløven. For
alle — baade Grækere og især Romere — der endnu
fornam den indre Trang til Bedrift brændende i sig,
faldt det naturligt hellere at slutte sig til den modsatte
Lære, en Tvillingbroder til denne, men fuld af indre
Kraft, hvor hver Muskel var spændt og selv Ro kun
var nedstrammet Handling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free