- Project Runeberg -  Livsbelysning /
98

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

Stoikerne.

selv og dog til enhver Tid lige aaben og ofrende sig
for Alle.

Stoicismens Grundtanke var. ligesom Epikurs, at
Menneskets Maal er Lyksalighed. Kun om Maaden,
hvorpaa denne naaes, vare de uenige. Stoikerne mente,
at Lyksaligheden er det samme som Dyden. Men Dyd
Daad er Et, thi Godt og Ondt afhænger ikke af, hvad
der vederfares mig, men af, hvad jeg virker. Alt, hvad
der hænder En i Livet: Smerte, Lyst. Sundhed,
Sygdom. Rigdom, Armod, Ære, Skam, Død er lutter
ligegyldige Ting, „Adiaphora", blot Stof, der kan bruges
til Godt eller Ondt. Derfor har Epikur saa grundig
Uret i at bestemme Lyst, fortsat Lyst som Lyksalighed.
Thi herved afstumpes netop det Inderste og Egentlige
Menneskets Væsen, dette forvandles fra handlende til
lidende. Men Dyd er Daad.

Hvilken Daad er da Dyden? Den er den
Virksomhed, hvorved Mennesket uafbrudt gør sit inderste
Væsen, sin egen Natur gældende, og herigennem hævder
sin Frihed. Det gælder da først og fremmest om at
gøre sig uafhængig, saa at Ens egen Natur kan komme
til frit at raade. Dette skeer ved at tøjle
Lidenskaberne, der ikke ere andet end løsslupne Drifter, ledte
vild ved en Fejlslutning. Gerrighed f. Ex. beroer jo
blot paa en fejlagtig Mening om Penges Værd. De
Fejlslutninger, der lede Driften vild, kunne indslaa fire
Veje. Ufornuftig Mening om et Gode fremkalder, naar
dette antages for nærværende: Lyst, naar det antages
for tilkommende: Begær. Ufornuftig Mening om et
Onde fremkalder, naar dette antages for nærværende:
Sorg, tilkommende: Frygt. Men Lyst, Begær, Sorg og
Frygt skulle alle kues, for at Menneskets egen Natur,
dets egen Drift frit kan virke.

Hvad er da Menneskets egen Natur, Driften i
hver Enkelt? Den er ikke blot en tilfældig Drift,
men en indre Lov. Thi hvert Menneske er en Del
af den hele omgivende Natur, og for saa vidt det
lystrer Fornuften i sig, følger sin egen Natur, lystrer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free