Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Læren om Godt og Ondt naaer Italien.
(let skønne Kunstvæk. Med stigende Iver krævede
Stoikerne Svar paa, hvorledes Verdenskunstværket lod
sig forlige med Sygdom og Hæslighed, baade legemlig
og moralsk, hvis Tilstedeværelse i Verden jo dog ikke
lod sig benægte. Seneca dreves til det mistrøstige
Udbrud. saa stridende mod den græske Tro paa Form og
Stof i jublende Favntag: „Der er en svar Strid mellem
Kjød og Aand".1 Og vi have Alle guddommelig Naade
behov, thi Alle ere Syndere.2 Herfra laa Vejen aaben
til med Jøderne at tænke sig Verden som skabt af
Intet og derfor Intet i sig selv overfor Gud, eller til at
forestille sig Guds Naade under Form af, at Gud lod
sig føde paa Jord. Ægypterne lærte jo fra gammel Tid,
at den treenige Gud kom Menneskene til Hjælp ved at
lade sig jomfruføde af en Ko og aabenbare sig i
Skikkelse af Apis.
Forplumringen af fordums klare Opfattelser,
Sammenblandingen af Tanker fra nær og fjern, var da en
af dette Tidsrums mest fremtrædende
Ejendommeligheder. Gik Bevægelsen her nærmest fra Øst mod Vest,
saa var der dog tillige en anden, der gik dybere og
i modsat Retning. Sammen med hin frembragte den
disse lunknende Strøg, der bragte Varmt og Koldt til
at mødes og enes. Og af den hele Blanding fremgik
der noget Nyt, svagt vel endnu, men mere alment og
mere inderligt end noget af alt det tidligere.
Sagen var, at bagved den tilsyneladende Storhed
og Sejr, som Alexander den Stores Verdens-Erobring
udtrykte, laa der hos de Enkelte en Sum af bristede
Illusioner. Den Tanke, der hidtil havde besjælet hver
en Græker og udgjort den inderste Grundvold for hans
Moralitet var, at han var Borger i sin Ståt. Men hvor
vare de nu henne alle disse Enkeltstater, Sparta, Athen,
Theben, Korinth og hvad de alle hed? Mejede af,
faldne for Verdensrigets kolde Jern. det samme, der
havde omhugget hvert af de erobrede, fremmede
Kongedømmer. Men dette Tab føltes bitrest og dybest mod
Vest. For en Græker var det, som om hans Hjerterod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
