Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den jodiske Dobbelthed. Jerusalem.
115
tydningen sikrest ved en Afvejen af de givne ydre
Betingelser, sammenholdte med det Vægtigste, mest
Centrale i det Nye.
De givne ydre Betingelser ere ikke opregnede
med, at Jesus som jødisk Almuesbarn i den første
Kejsertid nød det samme Friluftsliv, den samme lette
Adgang til at høre sit Fædrelands Literatur oplæst
og tolket og lidt efter lidt fyldtes med samme Tro
paa en frelsende Messias, som var hans Land og
Tid med dens politiske Tilbagegang egen. Hertil
maa endnu føjes den mærkelige Dobbelthed, der ikke
blot var tilstede i Jødernes historiske Udvikling og i
den jødiske Literatur, men stadigt holdtes vedlige og
maaske dybest bundede i selve Landets egen
forskellige Natur.
Thi det strenge Babylon, hvorfra disse Semiter
vare udgangne, og det muntre Ægypten, hvor de en
Tid havde haft Bo, den tørre haarde Lov med lutter
Trusler fra Jahve og disse spredte Røster fra en hel
anden Verden, hvor Alt var saare godt og Gud kun
vilde elskes af Mennesket, der var skabt i hans
Billede - det husedes Altsammen indenfor Jødelands
egne snævre Grænser i Form af den skarpe
Modsætning mellem Landets dobbelte Natur og de to Arter
Tankesæt, der herved fostredes. Mod Syd paa den
golde, stejle Kalkkippe, hvor Jerusalem var bygt og
hvor ingen Plantevæxt indbød til Hvile og Skygge,
dér tørredes Tanken ind til Lovbud, dér tændtes Tvist
mellem Farisæer og Sadducæer, Solstraalerne slog
tilbage som Selvfølelse og Had, saa der gik Ild og
Hævn selv i Herrens Nidkærhed. Hvor skulde ikke
Messias engang knuse disse Romere med deres
Purpur og Søjler i Herodes’ Palads! Hvor skulde ikke
Zions Tempel atter stige mod Sky, splintrende som
et Lyn al anden jordisk Pragt! Og hvor skulde ikke
Loven, Herrens Lov, som man her havde opfyldt efter
hvert dens Bogstav, smykke som Guldkrone Guds Ud-
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
