Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Kristi Guddommeligh. forudsætt. Djævelens Verdensherred.
tre: Tro, Haab og Kærlighed, men størst af disse er
Kærligheden".’
Hvorfor slaaer denne Opfattelse ikke helt igennem?
Hvorfor hæves denne ædleste Rest af Jesu Tankegang,
der mer eller mindre tydeligt blinker paa Bunden af
hver Apostelforkyndelse, hvorfor hæves den ikke op
over Troens skjulende Vande og kommer atter til Ære
og Værdighed? Ganske simpelt, fordi dette er
umuliggjort af den sejrende, persiske Djævlelære. Alle disse
Forfattere, der i et enkelt lykkeligt Øjeblik ane
Kærlighedens Magt, ere først og fremmest gennemtrængte af
Tidens store, tredje Yndlingstanke, den mest betagende
af dem alle, Læren om det Ondes Magt, om Syndens
og Djævelens Uimodstaaelighed. Naar Djævelen er
denne Verdens Fyrste, naar „Verden" selv er bleven
ond og alle Mennesker siden Syndefaldet gennem
Arvesynden kun i Stand til at synde, hvorledes skulde saa
nogen kunne vise Kærlighed selv i det mindste Stykke?
Dette blev jo netop Kristendommens
Grundforudsætning, at Ingen af sig selv kan gøre noget godt, men
Alt faaes kun af Naade gennem Tro. Og dette var
selvindlysende. Thi hvorfor skulde Gud ellers have
behøvet at hengive sin enbaarne Søn for Verden?
Gennem denne Ringslutning udestængtes den
oprindelige Tillid til menneskelig Godhed og Barmhjertighed.
Kristi Guddommeligbed forudsatte Djævelens
Verdensherredømme og begge udelukkede Menneskenaturens
Ufordærvethed.
Alexandria var Brændpunktet for alle Tidens
Hovedtanker: Stjernetydning, Treenighedstro og Djævlelære.
Herfra kogte de over, bredte sig og indgik særligt en
inderlig Blanding med den unge Kristendom. En fjerde
Tanke kom til, ligeledes over Ægypten. Rimeligvis
efter indisk Mønster, hvor Buddha jo havde lært noget
Lignende, begyndte man at ansee hvert Forhold til den
onde Verden for en Synd og søgte en renere Form for
Tilværelsen gennem Livet som Eneboer. Herved
grundlagdes den senere saa mægtige Klosterbevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
