Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Kirken i Middelalderen. Araberne.
gørende Punkt at give Afkald paa deres Myndighed.
De lod sig behandle som Børn, bleve virkelig til Børn,
der artigt lod sig anvise af Kirken, hvad de skulde
bestille. De kunde surmule, naar den var for streng,
juble, naar den gav Lov til at gaae paa Korstog og
lege Røvere. Men de lystrede.
Omvendt blev ogsaa Kirken forandret. Det
Udlevede, Bitre, Paastaaelige, der havde udgjort dens
Særpræg som Oldtidens svage Sidstfødte, faldt bort
eller dog dæmpedes. Den fik Fylde og Sødme ved
Nattefrost; der lod sig låve Yin af dens Slaaen. Og
frigjort for al Kontrol af jævnbyrdige Magter, strakte
den sig nu frit, følte svunden Fortids Kræfter risle i
sig. Den var ikke længer blot den kristne Kirke, men
hele Kirken lige fra den graa Oldtid. Den var atter
de hemmelige Tryllemidlers, Besværgelsernes Hjemsted.
Dens Naademidler vare jo Trylleri, hvorpaa den selv
troede, og i umærkelige Overgange gennem det fromme
Bedrageri lige op til den henrykte Skuen af Gud strakte
sig dens Væsen. Idet den stadigt gennem sine Tjenere
rekruteredes fra de Folk, som den beherskede, blev den
paa engang et ubevidst Udtryk for disses Trang og
en skarp Modsætning til dem og deres. Den tog sig
af dem, sørgede for dem, oplærte dem og blev selv
næsten et glad Barn i dem. Men samtidigt var dens
bitre Hemmelighed, at Alt, hvad den saaledes udøvede,
var Bedrag. Thi Verden og dens Goder vare Intet,
kun Djævelens Blændværk. Om man mættede den
Hungrige, klædte den Nøgne, gjorde man dem derved
ikke noget Godt. Og dog higede Kirken selv, med en
hidset Oldings Begær, just i denne Verden efter Riget,
Magten og Æren.
Den besynderlige Gamling, hos hvem
Middelalderens Folk gik i Skole, var hvad Lærdom angik
kun for en Degn at regne. Selv om han ved Flid og
utrættelig Øvelse drev det til at kunne tage „Troen"
paa enhver Led og skolastisk sønderdele den i alle
dens Enkeltheder, saa indskrænkede hans Omraade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
