- Project Runeberg -  Livsbelysning /
141

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Araberne.

141

største Del Ørken, ubeboeligt, en eneste Trang til et
bedre Hinsidigt. Og dog maa det befærdes,
gennem-strejfes paa de lange, møjsommelige Ridt fra de fjerne
Oaser til de enkelte, spredte Byer. Der holdes Rast
om Dagen. Først naar Maanen stiger frem, tegner den
lange Karavanstribe sig, en for en og dog i Flok,
hastigt og dog med Ro, mens Maanestraaler kysser
Skyggerne bløde i det vigende Sand. Et saadant Land
prædiker Nøjsomhed og Tro paa en anden Verden, alt
imens det paa engang slapper og spænder Kraften.

Den anden Verden, hvorledes seer den ud? Natten
viser jo dens Billed: en Himmelsal, højere, dybere end
Dagens, maanebelyst, stjernebesaaet, og med de
funklende fem paa straalende Vandring. Det er Allahs Sal.
Og under den slaaer engang hans Troende Lejr, Telt
ved Telt. Ikke som nu enten lummerhedt, med skoldet
Kamelsved. eller bitterligt koldt imod Morgen. Nej,
Luften er altid mild og sval, Bunden Grønsvær, Teltet
skyggende Løvsal. Og mens friske Kilder risle, skaber
Gud bestandigt paany af Mandens Ribben som i
Tidernes Morgen den unge Kvinde, Mandens Lyst, Havens
ypperste Frugt, den guddommelige Lædskedrik for
Længsel og Attraa.

Af Billeder som disse vare Muhamed og hans
sejrrige Skarer fyldte, af Billeder som disse voxede
Arabernes aandelige Syn frem. I Vesterland har man ofte
vrangvilligt holdt sig til enkelte Dele heraf for saaledes
at faa lettere Ram paa det Hele. Man har søgt at
drage Arabernes faste Tro paa et Hinsides ned ved at
fremhæve den stærkt kødelige Kolorit, særligt
Forestillingen om de evig unge Houris. Men var de samtidige
kristne Forestillinger da renere? Fradrages den fælles
Forestilling om at tilbringe Evigheden med Lovsang
til Guds Pris, blev hos de Kristne den særlige
Adspredelse tilbage at fryde sig ved de overvundne
Modstanderes, de evigt Fordømtes Skrig. Af disse to
Forestillingsarter var Glæden over Houris vistnok den
uskyldigste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free