- Project Runeberg -  Livsbelysning /
144

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Arabernes Ideal og Tolerance.

Mørke, Dag og Nat, Lønnens Englebud og Straffens
Djævel, det er altsammen kun Tjenere hos den ene,
usynlige, almægtige Gud. Kun Barnet og den
Ukyndige falder paa at antage Slaven, der straffer de
Skyldige med Stokkeslag, for Kalifen selv. Hver Forstandig
veed, at det blot er en Tjener, der udretter Kalifens
Befaling.

Svarende til det ændrede Himmelsyn undergik
ogsaa Humanitetsbegrebet en Forandring. Det højeste
Menneskelige blev hverken Epikuræernes Venskab,
Stoikernes Pligtopfyldelse, Jesu af Nazareths Kærlighed
eller de Kristnes Tro, men den praktiske Visdom, der
mildt lod Enhver skee lige Ret. Idealet blev hverken
den fintfølende Ven, den trofaste Arbejder, den opofrende
Broder eller den stadige Bekender, kastet for vilde Dyr
og disputerende Medkristne. Idealet blev den
klartskuende Kadi, Dommeren, der retfærdigt, skarpt og dog
mildt forstaaer at ramme Sagens Kærne, sondre mellem
de ofte saa forviklede Udtryk for det guddommelige
som det menneskelige Væsen.

Sit mægtige Udslag gav hele dette nye Syn sig i
den brede Bølge, der, strømmende ud fra Mekkas og
Medinas hidtil ukendte Egne, i kort Tid satte
Kristendommens gamle Stamegne saa vel som Kaldæernes og
Persernes Hjem, Ægypten og hele Nordafrika, under
Vand. Som en mild og svalende Væde forfriskede den
den ophedede Jord. Den nye Tankegang virkede ikke
som hidsende, berusende Vin, men klarede, livnede
Sindet som Arabiens livsalige Mokkadrik. Naar man i
Vesterland med Daddel har fremhævet, at den drog
frem med Sværd, saa overseer man, at dette er
Verdensrigernes Værktøj. Men bagved Sejren viste sig et
ejendommeligt Særsyn, nyt og ubekendt, endog hvor
Striden kun har staaet mellem forskellige
Troessam-fund indenfor Kristendommens fælles Landemærke. Den
sejrende Kirke anerkendte mildt og fredeligt de
Overvundne, lod Kristne som Jøder uantastet beholde deres
Tro, drog Tolerancens vide Grænseskel om Alle, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free