- Project Runeberg -  Livsbelysning /
156

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

Calvin.

det guddommelige Indhold er det samme. Derfor er
Svaret paa Livets det store Spørgsmaal: „Ved hvem
bliver man salig?" — tilsyneladende forskelligt — dog
det ene og samme: „Ved Kristus, ved Kirken, ved
Paven, ved Messen".

1 stik Modsætning til denne Verdens-Forretning tog
Calvin sit Stade i Gud. „Hvorfor bliver man salig?"
Grunden ligger aabenbart ikke i Mennesket selv, thi
Alle ere Syndere, og Ingen kan ved egen Kraft blive
salig. Hvor ligger da Grunden? I Gud. Gud har i
Kraft af sin Alvidenhed forud vidst, at Menneskene
vilde synde og derfor evigt fortabes. I Kraft af sin
Retfærdighed lader han dette skee. Men i Kraft af
sin Kærlighed, sin Naade frelser han Enkelte, ikke
folderes egen Skyld, men trods deres Skyld, i Kraft af
sin Naade. I Gud er al Grund. Vover Du med
dristigt Tankemod at skue ned i Livets Brønd, da seer
Du dybt dernede, omrandet af Nødvendighedens de
skumle Sider. Gud som Altings Ophav. Hvorfor tumle
I i Travlhed deroppe paa Kirkepladsen, løbe forvildede
snart hist, snart her? Mærke 1 ikke, at det zitrer fra
neden af op i Eder, Salighed i Nogle, Fordømmelse i
Andre! Forgæves eftergøre 1 Bevægelsens Stillinger.
I ere Alle naglede til Pletten, fra Evighed naglede
dertil. „Kirken brænder!" Ja vist brænder den, nu
som fordum og i al Evighed. Se, hvor de to Taarne
gløde! Det ene, rosenrøde er Naadens Taarn, hvorfra
de Salige juble. Det andet, flammende er
Retfærdighedens Taarn, hvor de evigt Fordømte hvirvles om i
Pine paa Uhrskivens Marterhjul, medens den glødende
Mur brænder dem, og Djævelen brøler, spiddet som
Fløjstang. Det er Altsammen Kirken, Guds
Alvidenheds Slot med den uforrykkelige Grundvold og de to
mægtige Tvillingtaarne.

Luther endelig tog sit Stade hverken i Kirken
eller i Gud, men i Menneskesindet, idet han spurgte,
„Hvorledes bliver man salig?" Svaret lød: Ved
Troen alene. Hermed var ban i eet rask Sæt ude

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free