- Project Runeberg -  Livsbelysning /
158

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

Reformationen.

Det var klart., at Modsætningen mellem Paven,
Calvin og Luther maatte føre til Strid, aandelig og
legemlig. 1 hundrede Aar skulde der føres blodige
Krige i England, Frankrig, Tyskland om den sande
Kirke. Resultatet blev, at medens de romerske Folk
saa nogenlunde bevarede Romerkirken, skilte de
gotho-germaniske sig herfra og oprettede calvinske og lutherske
Landskirker. Dette var et korrekt Udtryk for
Bevægelsens Karakter. Thi skønt ved Reformationen Kirkens
gamle Sten var begyndt at hugges til Skærver, splittes
i Landskirker, var man dog endnu ikke kommen ud
over, at disse Stene var Brød. Man var ikke naaet
længer tilbage i Oldtiden, end til den kristne „Kirke",
ikke op til Jesu af Nazareths varme Lære om
Kærlighedens Magt, der bringer hver Enkelt til at ofre sig
for Andre til Gud. Man følte sig endnu kun som
værende til i Knippevis, den egentlige Livsens Traad
laa i Kirkesamfundets omvindende Bast. Da derfor i
Norden den første Rædsel efter Overgangen fra
Pavedom til Lutherdom omtrent ved det 16de Aarhundredes
Midte havde sat sig, følte man sig atter tryg.
Rystedes man end siden kirkeligt, var det stadigt i Bundt
med alle de Andre. Det var nu Øvrigheden, Kongen,
der bar det egentlige Ansvar. Og ham flk man
efterhaanden at vide om, ligesom det i sin Tid havde været
Tilfældet med Paven, at lian var i Pagt med Gud.
Der var da ingen Grund til at nære Bekymring for
det Kirkelige. Gud og Kongen skulde nok vide selv
at sørge derfor.

Kirkeforandringen føltes da, hvor dybt den end
skar igennem, for Skandinaverne i det 16de
Aarhundrede nærmest som en blot forbigaaende, kortvarig
Skræk. I det almindelige Velbefindende, som Glæden
ved det Naturlige havde vakt, dannede den ikke noget
væsentligt Afbræk. Den blev blot en let
Kuldegysning. Inden Aarhundredet var omme, virkede den
snarest som en pirrende Fornemmelse af Spænstighed
os Kraft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free