- Project Runeberg -  Livsbelysning /
161

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Onde.

161

paa det Naturlige. Mere fuldblods sejrede vel
tilsyneladende det Naturlige, men Djævelefrygten borede sig
fast og fulgte med som Skyggen. I Slægt med Natten
som denne, kunde den krympe sig sammen ved
Dagslys, men listede dog bestandigt med, sky, grim, og
uafrystelig, indtil det Baghold, hvortil den gav Tegn,
Mørket, overvældede En. Den satte Plet paa Glæden.

Men langt værre blev det. dengang da Bruddet
indenfor Kirken foregik og Kirkeforandringerne
gennemførtes. Hvert af de nye Kirkesamfund, Romerkirken
ikke undtagen, søgte at være saa bibelret som muligt
og pirrede med Flid op i alle de sorte Tanker, der for
fjorten, femten hundrede Aar siden havde bundfældet i
Kristentroen. Der var Brug for dem nu. Thi med ny
Kraft trængte et gammelt Spørgsmaal sig frem og
krævede Svar: Hvad er det Onde? Selve Forholdene
stillede det. Alle disse nye Kirkesamfund havde jo det
Onde til indbyrdes Grænse. Og i selve Bruddet med
det Gamle laae med en ængstet Samvittigheds Svie
det blottede Spørgsmaal: Hvad er det Onde?

Det Onde? Ja, det var først og fremmest
Frafaldet fra Gud og den rette Kirke. — Frafaldet; men
kom det af sig selv? Biblen lærte jo om Slangen i
Paradis, der var Manddraberen fra Begyndelsen, og om
Fristeren, der lige siden da havde søgt at fange Enhver,
selv Guds enbaarne Søn. Det Onde var da Djævelen
i Virksomhed. — Men Biblen lærte jo tillige, at
Djævelen og hans Betjening var i uafbrudt Virksomhed.
Det vrimlede af Smaadjævle, talrigere end Støvgran
svirrede de om, fyldte Alt som Midder, for at lokke,
besmitte, besætte, fordærve dig. mig, os Alle. Hele
Verden var et forfærdeligt Rum, hvor den sande Seende
som en Deliriumssyg saae Fluer, Satans Fluer,
enkeltvis og i Klump allevegne.

Med indre Nødvendighed og hurtigt Fart havde
denne fortvivlede Forklaring af Livet udviklet sig. Hvad
var det, her var foregaaet? Oversee vi hele
Udviklingen, var det simpelthen, at de unge Folk for förste

1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free