- Project Runeberg -  Livsbelysning /
168

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

Nordboernes Sind. Stjernetydning i Norden.

Graa. Faren indtraf kun. naar Rædslen, vakt ved en
uvant Omstændighed, skød op som et Lyn, styrtede
Ligevægten over Ende og fyldte Overfladen med
gift-blaa, onde Tanker. Men den Form for Kirkeforandring,
som havde sejret i Norden, den lutherske, var rigtignok
ogsaa i særlig Grad tilbøjelig til at skræmme
Djævle-frygten til Vejrs.

Det er da et Spørgsmaal, om selv den nordiske
Sindsbygning alligevel i Længden vilde have været i
Stand til ved egen Kraft at udholde det indenfra
kommende, voldsomme Tryk. Man naaede imidlertid ikke
til den yderste Prøve. Thi i Norden som over hele
Evropa viste sig, just da Faren var størst, en
himmelsk Forsoner. Del var den gamle, bestandigt unge
Stjernetydning. Stammende fra Babylon, som
Djævle-troen fra Persien, begge i Aartusinder trofaste
Følgesvende Verden over, uden dog nogensinde ret at have
forstaaet hinanden, skulde de nu for sidste Gang mødes,
blusse op i Ungdomskraft og kæmpe om Herredømmet.
Tordensvanger og opfyldt af Svovldunst som Luften
var, maatte blot Synet af Stjernehimlen ovenover virke
beroligende. Og Stjernetydningens ædle Kunst gav Sind
og Tanker en ny og højere Retning paa tværs af
Djævle-frygten. Overalt bragte den da Trøst og Beroligelse,
intetsteds dog maaske i saa høj en Grad som der, hvor
der trængtes mest til den, i Norden. Heroppe, hvor
dog alle Naturforhold vare saa lidet gunstige for dens
Opkomst og Fremme, lagde den sig som svalende Dugg
over Sindene og fremkaldte i den ufrugtbare, nordiske
Jordbund saa skøn og sælsom en Blomst som Tyge
Brahe.

Araberne anede ikke, da de i Spanien bleve de
evropæiske Folks Læremeste i Astronomi, hvor stor en
Skat de herved lod gaae i Arv til disse.
Stjernekundskaben blev for Evropa i det 15de og 16de Aarhundrede
et afgørende Middel til at bevare, hvad der var naaet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free