Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Søfarts-Astronomi. Astronomi til Tidsberegning.
langs Afrika havde Portugiserne naturligvis haft stor
Nytte af det Instrument, som Araberne havde lært
Evropæerne at kende, Kompasset. Men hvor vigtigt
dette end var, saa viste det sig dog ikke
tilstrækkeligt paa saa vidtstrakte Søture. Og Savnet af
Hjælpemidler maatte blive endnu mere føleligt, naar
Rejserne ikke længere blot gik fra Nord til Syd. men som
Spaniernes fra Øst mod Vest til Amerika, ja over det
uhyre „Stillehav" tværs over Jordkloden. Her var en
Søfarts-Astronomi absolut nødvendig, med Raad og
Vejledning til at maale, hvor man overhovedet befandt sig.
Og politisk seet var den lige saa nødvendig til at
fmde den tænkte Skillelinie, som Paven havde draget
hen over det ukendte Verdenshav som Skel mellem
portugisiske og spanske Besiddelser. Endelig var en
saadan Astronomi det eneste Middel til at holde Styr
paa det Utal Løgne, der i Form af Kort over opdagede
Vidunderlande væltede ind over Evropa. Her var en
Opgave saa storladen og paatrængende, som ingensinde
før: Ved Hjælp af Himmellegemerne at tage Maal af
hele den uhyre Jord, tegne Landene, tidmærke Havet
og tvinge hele den vældige Kugle i Knæ paa en
Flade-Med dristigt Mod og enig Kraft gik alle de nyvakte
Folk løs paa denne Opgave.
Men ved Siden heraf meldte der sig for Kirken
en Opgave af lignende Natur. Aaret var løbet løbsk.
Den kirkelige Tidsangivelse svarede ikke længer til
den virkelige Tid. Delte viste sig paa dobbelt Maade.
Jævndøgn indtraf nu hver Vaar og Høst ti Dage før,
end de skulde. Det blev Jævndøgn allerede den Ilte
Marts, skønt, det først skulde være det den 21de.
Og der gik nu bestandigt fire Døgn hen imellem, at
Kirken havde erklæret det for Fuldmaane og at denne
virkelig indtraf. Dette sidste var saa meget værre,
som jo de store kirkelige Fester, Paaske og Pintse,
ansattes efter Maanen. Siden Konciliet i Nicæa Aar
325 havde det været fælles vedtagen Regel: Paaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
