Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Astronomi til Tidsberegning. Stjernetydning. 171
skal fejres af alle Kristne den første Søndag efter den
første Fuldmaane efter Foraarsjævndøgn.
Grundene til disse Forstyrrelser ere nu lette at
indsee. Man havde lige siden Cæsars Tid stadigt regnet
Aaret for 365’/i Døgn, skønt det mangler nogle
Minuter i at være saa. Og disse Minuter vare voxede
op i Aarhundredernes Løb til en Afvigelse paa ti Døgn.
Maaueberegningen havde man i umindelige Tider
anstillet ikke efter den virkelige Maane, men efter en
saakaldet „Maanecirkel", ifølge hvilken Fuldmaane igen
skal indtræffe paa de samme Dage efter nitten Aars
Forløb. Ogsaa dette var imidlertid kun delvis rigtigt,
idet der ogsaa her stadigt var en lille Fejl paa nogle
Minutter, som i Aarhundredernes Løb vare voxede til
lire Døgn. Men begge disse Fejl. der nu voldte den
største Forvirring, kunde kun udredes og rettes af en
Stjernekyndig. Kirken saa sig da nødt til at fremme
og værne om astronomiske Studier. Der blev blandt
andet stillet den lærde Stjernekyndige Regiomontanus
et Bispedømme i Udsigt til Løn for Hjælp ved
For-hedring af Kalenderen. Sagen ordnedes dog først
endeligt 1582 ved Indførelsen af den gregorianske
Kalender.
Man maatte altsaa tye til Stjernekundskab for at
forstaae Rummet og for at forstaae Tiden. Men hvad
mere er, man søgte ogsaa til Stjernerne for at forstaae
selve Livet. Stjernetydning blev Datidens
Grundvidenskab, Forudsætningen for alle de andre. Det er i vore
Dage blevet Mode at see haanligt ned paa hele denne
Bevægelse. Det første, man nu til Dags søger
overfor hin Tids berømteste Astronomer, er at rense dem
for Mistanke om at have hyldet denne Samtidens
Overtro. Man har endog ment at gøre dem en Tjeneste
ved at fremstille dem som Bedragere, naar blot man
herved kunde undgaae, at de selv skulde have været
bedragne. Slutninger af denne Art røbe imidlertid
ufærdig Tankegang. Man er aabenbart endnu for nær
ved hin Tid, for rystet af Overraskelsen, fra dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
