- Project Runeberg -  Livsbelysning /
182

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

Stjernetydning.

trøster sin Kirke, at den ikke skal troe sig viet til
Undergang sammen med Menneskeheden og dens
Elendighed, men vide, at Gud har Omsorg for den,
bønhører og hjælper den, selv om de secundære Aarsager
svigte.’ Endnu klarere udtrykker Henrik Rantzau
samme Tanke i følgende Ord: „Jeremias siger i sit
10. Kapitel: Frygter ikke for Himlens Tegn, dem
frygter Hedningerne for. Men fordi den hellige Aand
saaledes forbyder at frygte dem, ophøre derfor ikke
Stjernerne og andre af Gud indsatte Tegn at besidde
deres Kraft. Thi Kristus byder os jo ogsaa at være
rolige og uden Frygt overfor Djævelen og Tyranner,
der kun kunne ihjelslaae de Frommes Legemer; men
heraf følger paa ingen Maade, at, der ingen Djævel og
Verden er med Magt og Evne til at skade."2 Hvor
Tyge Brahe er inde i samme Tankegang, er der en
lille, men betegnende Forskel i Udtrykket. Uden rigtig
Plads for Djævelen i sit Himmelsystem, undgaaer han
ogsaa her at anføre ham, men former sit Exempel
saaledes: „Med fuldkommen Ret kunde man jo sige:
Kristne bør ikke frygle Tyrker og Tyranner. Men
heraf følger ingenlunde, at Tyrker og Tyranner ikke
kunne gøre Kristne Skade".’*

Langt dybere skar dog den Form for Tvivl, der alt
var udtalt af Kirkefaderen Basilius den Store,
bestandigt vendte tilbage paa ny og lød omtrent saaledes:
Er det Stjernerne, der fremkalde Tilbøjeligheder hos
Menneskene, og Menneskenes Tilbøjeligheder ere onde.
saa maa Gud jo være Syndens Aarsag, thi han har
skabt Stjernerne og indlagt i dem Kraften til at
fremkalde de onde Tilbøjeligheder.

Nej, svarer hertil Melanchthon,4 Basilius har Uret.
Slutninger af denne Art kunne kun overbevise
Hedninger. Men vi have i Kirken den sande og klare
Løsning. Sagen er simpelthen saa: Hvis
Menneskenaturen var forbleven ufordærvet, saa vilde det
guddommelige Lys have funklet i den og styret alle
Tilbøjeligheder, og Stjernerne vilde have haft helt andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free