- Project Runeberg -  Livsbelysning /
203

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsbelysning i Norden i det Ifide Aarhundrede. 203

Stemthed — ringere end i Syden, og kunde det Hele
heroppe flygtigt seet tage sig ud som om Alle, uden
at gøre sig Rede hvorfor, kun mødtes i en vis glad
Oplagthed, saa var til Gengæld denne unge
Fornøjelighed mere fælles og jævnt udbredt her end andensteds.
Selv Kirkeforandringen kostede ingen Blodsdraabe. Livet
syntes lyst og let at leve. Der var endnu ingen Slange
i dette Paradis.

Til Gengæld var Norden det Sted, hvor de to andre
Bestanddele af den i Evropa fælles Livsbelysning viste
sig mest udpræget og vistnok brændte sig stærkest ind.
Det nve Testamentes Lære om Djævelen som denne
Verdens Fyrste, Troen paa, at man kunde slutte Pagt
med ham, og Øvrighedens Pligt til med Sværd og Baal
at forfølge saadan Brøde, den værste af alle, det var
næsten helt nye Lærdomme i Norden. Andensteds var
man dog tidligere bleven opskræmt og tildels vænnet
til Tanken. Allerede ved Tempelherrernes Fald i
Frankrig 1307 —13 havde man her i større Omfang hørt
Tale om denne Art Forbrydelse. Pigen fra Orleans
var 1431 falden som Offer for samme Beskyldning.
Og Pave Innocens VIII.s Bulle af 1484 mod Hexe havde
højt op i Tyskland sat Sindene i Røre. Men til
Skandinavien kom Troen paa alt dette først sammen med
Lutherdommen. Man havde tidligere levet i lykkelig
Uvidenhed. Des stærkere blev Indtrykket.

Al den Mørkerædhed og Spøgelsefrygt, der hidtil
havde holdt til i Sindets Kroge, bredte sig nu,
fortættedes og gnistrede Smerte. Der gik Religion i det
Alt. Thi ligesom hos de nordiske Folk Naturtrangen
var bleven til Religion — „Gud saa Alt og se, det var
saare godt" — og Bruddet med Paven var bleven til
en ny Religion, Lutherdommen, saaledes blev ogsaa
Djævletroen tii Religion, den farligste af alle. Thi den
var saa selvindlysende sand. Medens i Lutherdommen
de gode Gerninger vare bortfaldne, Mirakler ikke længer
foregik dagligdags og Gud var bleven en fjern
Taage-skikkelse, saa blev det modsatte Tilfældet i Djævle-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free