Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Kopernikus’ Lære.
skal den rokkes". Og i Rom afgaves Aar 1616
følgende Kendelse: „At paastaae, at Solen staaer
ubevægelig i Verdens Midtpunkt, er absurdt, filosofisk falskt
og formeligt Kætteri, da det er i udtrykkelig Strid med
den hellige Skrift. At paastaae, at Jorden ikke staaer
i Verdens Midtpunkt, ikke er ubevægelig, men har endog
en daglig Omdrejning, er absurdt, filosofisk falskt og
i det mindste en fejlagtig Tro." Som en Følge heraf
blev Kopernikus’ Bog indført paa Listen over de
forbudne Skrifter og dette forkyndt for hans berømte
Tilhænger Galilæi. Da denne desuagtet senere søgte at
udbrede den nye Lære, blev han tvungen til at afsværge
den og fra den Tid behandlet som Fange.1
Kirken havde utvivlsomt Ret, naar den i
Kopernikus’ System saa en Opfattelse, der ikke blot var i
Strid med det gamle Testamentes Ord, men ogsaa
maatte ende med at underminere selve Kirkens Lære.
Thi den kristelige Mythologi med dens Forklaring om
de guddommelige Foranstaltninger til Jordens Frelse
hvilede paa den stiltiende Forudsætning, at Jorden var
det, hvorom Alting drejede sig, var Verdens Midtpunkt.
Idet Jorden fortrængtes fra denne Særstilling og svandt
ind til en lille Planet, der som saa mange andre
kredsede omkring Hovedlegemet Solen, forflygtigedes i
samme Grad Sandsynligheden for, at det skulde være
dens Udviklingshistorie, der havde fremkaldt Guds
Historie, medført Guds Menneskevorden. Der blev noget
skævt i den hele Tankegang, Verdensskuespillet tabte
i Betydning ved at opføres paa et blot Provinstheater.
Og at tænke sig det gentaget paa forskellige Kloder,
forvandlet til et rejsende Gæstespil, var en
nedværdigende, en bespottelig Tanke, hvorpaa man hverken
vilde eller kunde indlade sig.
Kopernikus’ Lære indeholdt altsaa en vaagnende
Indsigelse mod den gamle Tankegang. Der rørte sig
i den en anden Art Liv end i dens Omgivelser. Men
den var sig ikke selv Forskellen fuldt bevidst, endsige
istand til helt at gøre sig gældende. Her var samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
