Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kopernikus’ Lære. Giordano Bruno.
213
Gang og troligt skøtted sin Gerning, eller man grnbled
over den hemmelighedsfulde Puslen, der stundom lod
sig høre, det uhyggelige Spøgeri, naar Mørket faldt
paa og Sækkene aabnedes af en usynlig Haand, mens
det gnistred som med Katteøjne i Mulmet — Dagene
gik, Dag ud, Dag ind; der blev i Længden trangt i
den Mølle.
Kopernikus’ Lære blev det første Udtryk for, at
Møllen var et Fængsel. Netop ved at tale om en anden
Art Møllegang end den tidligere antagne, drog den
Tanken hen paa selve Møllegangen, kom til at gøre
opmærksom paa, at Livet, Verden kun var en
Møllegang. Var der da slet Intet udenfor Møllen?
Utaalmodig! trippede Menneskeaanden som Fugleungen i
Ægget. Der maatte være noget udenfor Skallen. Der
inde var trangt og indelukt, ikke til at aande.
Overladt til sig selv alene kunde Kopernikus’ Lære dog ikke
bane sig Vej ud, den trippede kun rundt, rundt.
Da lød med Et en sælsom Lyd. Fyldt af ny
Drift huggede Menneskeaanden pludseligt Næbet mod
Verdensskallen. Den gav efter og brast. Og ud
trimlede Fangen, fortumlet, begejstret, nyfødt, i den store
vidunderlige Verden, hvor Alt var fremmed, isnende
fremmed.
Hvo var Menneskeaandens Befrier? Hvo sprængte
Verdensægget? Det var den, der først udtalte Tanken:
at Fixstjernehimlen, den ottende Sfære, ikke dannede
Verdens Grænse. Der var overhovedet slet ingen
Hvælving, slet ingen Fixstjernehimmel; det var Altsammen
Rum og Kloder, Rum og nye Kloder, thi Verden er
ikke endelig, men uendelig.
Aldrig er Nogen bleven dømt med mere Føje end
Giordano Bruno, da han Aar 1600 dømtes til Døden.
Efter at have holdt ham syv Aar i Fængsel og
forgæves søgt at overbevise ham, overgav Romerkirken
ham endelig til den verdslige Myndighed med kærlig
Anmodning om at „behandle ham mildt og uden Blods-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
