Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XX
»Hine to Draaber Honning, som mest af alt
havde bragt mig til at glemme den grusomme Virke-
lighed — Kjærligheden til Familien og til Forfatter-
virksomheden, som jeg gav Navn af Kunst — havde
nu mistet deres Sødme for mig.
»Familien . . . sagde jeg til mig selv; men Fa-
milien — Hustruen og Børnene — er dog kun Men-
nesker lige som alle andre. Lige som jeg have de
kun Valget imellem at vedblive at leve i den Løgn,
som omgiver dem, eller aabne Øjet for den frygte-
lige Virkelighed. Hvorfor skal man saa leve? Hvor-
for skal jeg elske dem, sørge for dem og værne om
dem, hvis Hensigten hermed kun er, at drive dem til
den samme Fortvivlelse, som jeg selv ligger under
for, eller, at sløve deres Aand ? Af Kjærlighed til
dem tør jeg jo ikke skjule Sandheden for dem, saa
meget mere, som ethvert Skridt ad Erkjendelsens Vej
nødvendig fører dem hertil. Og denne Sandhed er
— Døden.
»Poesien, Kunsten . . .?
»Længe havde jeg under Paavirkning af Menne-
skenes Ros og den Lykke, mine Skrifter gjorde, ladet
mig forlede til at tro, at dette var en Sag, man
kunde ofre sig for, uden Hensyn til at Døden hvert
Øjeblik kan komme og gjøre Ende paa det hele, paa
min Virken og det Ry, som jeg har indlagt mig;
men det var nu gaaet op for mig, at ogsaa dette kun
var et Bedrag. Jeg vidste, at Kunsten er Livets
Smykke, men jeg vidste tillige, at den er en Lokke-
mad for Mennesket. Og da Livet nu havde mistet
sine Tillokkelser for mig — hvorledes kunde jeg saa
vedblive at lokke andre? Saa længe jeg ikke levede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
