- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
xxi

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXI
mit eget Liv, medens et ukjendt Liv bar mig afsted
paa sine Bølger, saa længe jeg troede paa, at der
var Mening i Livet, skjøndt det endnu ikke var
lykkedes mig at finde den og udtrykke den, saa
længe kunde jeg endnu have min Glæde af at iagt-
tage dette brogede Spil af dets mangfoldige Vekslen,
som afspejler sig i Kunsten og Poesien. Efter at
jeg imidlertid var begyndt at forske efter Livets Be-
tydning, idet jeg følte Nødvendigheden af at føre et
selvstændigt Liv, var det forbi med min Glæde over
Spejlet, som nu forekom mig overflødigt, latterligt og
kvalfuldt. Hvilken Trøst skulde det vel ogsaa være
for mig heri at se, hvor dumt og fortvivlet det Liv
var, som jeg førte? . . .
»Men maaske har jeg overset eller misforstaaet
et og andet?« spurgte jeg mig selv. »Det er jo dog
umuligt, at en saadan fortvivlet Tilstand kan være
naturlig for Mennesket?« Og jeg gav mig til at søge
Løsningen paa mine Spørgsmaal i alle de Kund-
skaber, som Menneskene have været i Stand til at
erhverve . . . Her ventede der mig dog kun nye
Skuffelser, idet alt, hvad jeg vidste paa den almene
Erkjendelses Omraade, lige som med Hensyn til den
nye saakaldte Videnskab Biologi, ikke blot forekom
mig i høj Grad ubetydeligt, men ligefrem latterligt i
Sammenligning med de Spørgsmaal, der nu beskjæf-
tigede mig. Jeg maatte herved ofte tænke paa det
Svar, som jeg engang fik af en snu og forsigtig otte
Aars Purk, hvis Kundskaber i Læsning jeg havde
faaet Lyst til at sætte paa Prøve. »Saa Du forstaar
altsaa at stave?« spurgte jeg ham. — »Jo det forstaar
jeg.« — »Lad mig saa høre, hvorledes Du staver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free