- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
xxviii

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

XXVIII
Haab om at nogen skulde komme mig til Hjælp, uden
at jeg dog vidste, hvem.
»Til Trods for at jeg var fuldkommen overbevist
om det umulige i at bevise Guds Tilværelse, søgte jeg
ham dog, og i Haabet om at finde ham, henvendte
jeg mig efter gammel Vane i Bønnen til det, som jeg
uagtet al min Søgen dog ikke kunde finde. Idet jeg
forestillede mig Gud som Ophav og Aarsag til alt,
indsaa’ jeg klart, hvorledes Aarsagen ingenlunde er
en Tænkeform i Lighed med Rum og Tid. Hvis jeg
er til, sagde jeg til mig selv, maa det have en
Aarsag, der igjen har en Aarsag, lige til den sidste
Aarsag, hvorunder man sædvanlig forstaar Gud. Og
aldrig saa snart var jeg kommen til den Overbevis-
ning, at der gives en saadan Aarsag, en saadan højere
Fornuft, i Kraft af hvilken jeg er til, før ogsaa i
samme Øjeblik, saa vel min Frygt, som min Følelse
af Forladthed forsvandt og jeg paa ny følte Mulighed
for at leve. Saa snart jeg imidlertid spurgte mig selv:
»Men hvad er det for en Aarsag? hvad skal jeg tænke
om den? Hvorledes skal jeg forholde mig overfor det,
som jeg kalder Gud ?« — da vidste jeg slet ikke,
hvad jeg skulde svare, uden det almindelige : »Det er
Skaberen, Forsynet.« Dette Svar tilfredsstillede mig
ikke, og jeg følte, hvorledes jeg paany mistede Evnen
til at leve. I min Angst henvendte jeg mig atter i
Bøn til ham, som jeg søgte, idet jeg bad ham om
at hjælpe mig, men jo længere jeg bad, desto tyde-
ligere indsaa’ jeg, at der ikke gaves en saadan, til
hvem jeg kunde henvende mig i Bøn, og med tor-
tvivlelse i Hjertet over at der ingen Gud fandtes, gjen-
tog jeg, uden selv at vide det, uopholdeligt: »Herre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free