- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
xxix

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

XXIX
forbarm Dig over mig! Lær mig, hvad jeg skal gjøre,
o, Du min Gud!« Men der var ingen, som forbarmede
sig over mig, og jeg følte, hvorledes mit Liv stod
stille. — Paa ny kom jeg ad forskjellige Veje tilbage
til mit gamle Udgangspunkt: at jeg dog Umulig uden
nogen som helst Aarsag eller Mening kunde være
kommen til Verden, at jeg dog umulig kunde være
en saadan stakkels Fugleunge, der er falden ud af
Reden, som jeg i min Forladthed følte mig. ’ Men
hvis jeg ogsaa, sagde jeg til mig selv, som en stakkels
Fugleunge, der er falden ud af Reden, ligger her
paa Ryggen og piber i det høje Græs, saa er det jo
dog kun fordi jeg véd, at jeg har havt en Moder,
som har baaret mig under sit Hjerte, har født mig,
elsket mig — hvor er hun, denne Moder? Hvis jeg
ligger her forladt, hvem har da bragt mig i denne
Stilling? Og hvis jeg endnu ikke er gaaet til Grunde,
saa maa der dog være nogen, som har reddet mig,
og som har gjort det af Kjærlighed til mig. Hvem
er det da? Igjen Gud!
>NHan kjender og ser mine Veje, min Trængsel,
min Fortvivlelse, min Kamp. Han er til! sagde jeg
nu, og i samme Øjeblik vaagnede atter Livskraften
hos mig, og jeg saa’, hvorledes jeg endnu havde
Mulighed for at kunne leve. Samtidig med Er-
kjendelsen af Guds Tilværelse opstod dog igjen Spørgs-
maalet om mit Forhold til ham, og idet jeg atter
forestillede mig hin Gud i tre Personer, der har sendt
Sønnen ned paa Jorden til Verdens Frelse, følte jeg
paa ny, hvorledes denne Gud af en helt anden
Verden end den, jeg tilhører, smeltende som en Is-
flage i Solen, opløste sig for mine Øjne; Livets Kilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free