Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9
Semjon undrede sig; saadan en vakker ung
Mand, saa mild i sin Tale og vilde ikke sige, hvem
han var. Men saa tænkte han igjen; „Der er saa
meget, som man ikke forstaar“ og sagde:
— Nu saa gaa Du hjem med mig, at Du i
det mindste kan komme lidt til Kræfter.
De nærmede sig imidlertid Huset, hvori Sem-
jon boede. Den ubekjendte blev ikke bagefter,
men vedblev stadig at holde Skridt med ham. Det
tog til at blæse. Semjon mærkede, hvorledes
Vinden trængte op under Skjorten paa ham; Rusen
var i Færd med at gaa over og han begyndte at
fryse. Han trak Konens Kofte tættere op om sig
og tænkte, medens han gik: „Jo det var en rar
Pels jeg fik kjøbt mig dengang. I Stedet for
Pelsen, som jeg gik efter, kommer jeg hjem uden
Kappe og bringer oven i Kjøbet én med mig fra
Landevejen, som ikke engang har Klæderne paa
Kroppen. Matrona vil nok ikke rose mig meget
for den Forretning.“ Den blotte Tanke om Ma-
trona var nok til at gjøre ham trist til Mode; men
idet han saa vendte sig mod sin Ledsager og
mindedes det Blik, hvormed denne havde set paa
ham ved Kapellet, hoppede Hjertet i Livet paa ham
af Glæde.
III.
I Mandens Fraværelse havde Matrona imidler-
tid gjort alting færdigt i Huset. Hun havde baade
hugget Brænde og hentet Vand, givet Børnene at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
