Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
den over Hovedet paa sig og for hen imod Døren.
Hun tog fat i Klinken og skulde lige til at gaa, da
hun pludselig betænkte sig og blev staaende. Hun
var frygtelig ophidset: hendes Vrede maatte have
Luft, men — hun maatte ogsaa have at videT
hvem den fremmede var.
IV.
Hun blev staaende i Døren og sagde:
— Hvis han var et godt Menneske, gik han
ikke nøgen; men han har jo ikke saa meget som
Skjorten paa Kroppen. Hvis Du havde rent Mel i
Posen, sagde Du lige frem, hvor Du har truffet
denne Friskfyr.
— Men saa hør dog, hvad jeg har at sige Dig:
allerbedst som jeg gaar, ser jeg ham sidde ved Kapel-
let nøgen og helt forkommen af Kulde. Det er ikke
Sommerdage nu, at man skulde kunne gaa om
og spadsere uden Klæder. Det er Gud selv, som
lod mig støde paa ham; han var ellers omkommen.
Hvad skulde man gjøre? Der er saa meget, som
man ikke forstaar! Jeg gjorde derfor ingen lang
Snak, men klædte ham paa og tog ham med. Se
nu Du kan faa Ro paa Dig, Matrona! Du har ellers
Synd af det. Vi skal ogsaa dø engang.
Matrona skulde lige til at give ondt af sig
igjen; men i det samme saa’ hun hen paa den
fremmede og tav. Han sad stadig i den samme
Stilling paa Enden af Bænken uden at røre sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
