Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad der holder Folk i Live - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
23
Semjon vendte sig om imod Michael og saa’,
hvorledes denne sad og stirrede paa Herren, uden
dog at se paa ham, idet hans Blik gik hen over
ham til Krogen af Stuen, som om noget der-
henne kunde have tiltrukket sig hans Opmærk-
somhed. Allerbedst som han sad og stirrede, gav
han sig til at smile og hans Ansigt fik som et for-
klaret Skjær.
— Hvad sidder Du dér og griner ad, Dit Tosse-
hoved! Sørg heller for. at Støvlerne kan blive
færdige, som man har sagt Dig.
Støvlerne skal blive færdige i rette Tid.
— Lad mig se det! sagde Herren, idet han
trak Støvlen paa.
Kusken hjalp ham i Pelsen, hvorpaa han begav
sig hen imod Døren; men idet han gik ud, glemte
han at bukke sig og rendte Panden imod Dør-
karmen. Han bandte og skjældte, medens han
gned sig med Haanden paa Panden, hvorpaa han
gik ud, satte sig i Kanen og kjørte bort.
Da han var kjørt, sagde Semjon:
— Han har jo en Pande som af Flintesten.
Om man slog paa den med en Tyrekølle, slog man
ham dog ikke ihjel. Han render Dørkarmen ind
med Hovedet, uden at det gjør ham det aller-
mindste.
— Ja, sagde Matrona: — med det Liv, som
de Folk fører, kan de nok være ved Huld. Det er
jo det bare Jern og Staal. Saadan en kan jo ikke
engang dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
