Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sluk Ilden, før den griber om sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
51
bleve de bange ved at se paa ham, idet de uvil-
kaarlig tænkte: „Blot han dog ikke gaar hen og
gjør en Ulykke enten paa Naboen eller paa sig selv.“
Den ældste af Dommerne tog til Orde:
— Hør nu Godtfolk! Se heller at ordne Sagen
i Mindelighed. Du maa selv tilstaa, Gavrilo, at
det ikke var rigtig handlet af Dig, at slaa en frugt-
sommelig Kone. Hvis Gud nu ikke havde holdt
sin Haand over hende, kunde Du jo have gjort en
stor Ulykke. Var det maaske rigtig handlet? Til-
staa nu din Uret og fald til Føje. Ivan tilgiver
Dig og vi lader Kjendelsen skrive om.
— Det lader sig ikke gjøre, faldt Skriveren
ind: — Da Parterne ikke vilde slutte Forlig og
Rettens Kjendelse allerede er falden, saa bør den
ogsaa i Følge Paragraf 117 staa ved Magt.
— Lad det nu være nok med den Snak, sagde
Dommeren: — Den første Paragraf lyder paa, at
man ikke skal glemme at der er en Gud til, og
Gud har befalet at være forsonlig.
Herpaa begyndte han igjen at overtale Bøn-
derne til at slutte Fred, men han kom ingen Vej
med dem. Gavrilo vilde ikke lade sig sige.
— Jeg mangler kun et Aar i de femti, sagde
han: — Jeg har en gift Søn og saa længe jeg har
levet har jeg endnu aldrig vidst af hvad det var
at faa Prygl. Det er nu Ivan, som har faaet mig
dømt til at piskes og saa skulde jeg falde til Føje?
Men lad nu det være godt . . . han skal nok
komme til at huske mig!
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
