Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
med nye Halvstøvler og Fodlapper*), hængte de
to gamle sig hver en Pose over Skulderen, som
Konerne havde syet til dem og fyldt med Faste-
brød, hvorpaa de begav sig afsted ledsagede af
alle deres nærmeste. Ved Enden af Landsbyen
tog man Afsked med hinanden og de to gamle
gik nu sammen ud ad Vejen.
Jeliséj, der var i udmærket godt Humør havde
aldrig saa snart tabt Landsbyen af Sigte, før han
ogsaa havde glemt alle sine huslige Sorger og
Bekymringer. Alle hans Tanker og Bestræbelser
gik nu kun ud paa, at være saa flink som mulig
imod Kammeraten undervejs, at vogte paa sin
Mund, at der ikke skulde undslippe den et haardt
eller ubetænksomt Ord til nogen og sørge tor, at
det maatte lykkes ham, saa vel at naa sit Be-
stemmelsessted, som at vende hjem igjen i Fred og
Enighed med alie Mennesker. Han gaar støt hen
ad Vejen, medens han stadig hvisker en Bøn hen
for sig, eller mindes en af de hellige Mænds Liv
og Levned, som han kan uden ad. Hvem han saa
træffer sammen med paa Vejen eller paa et Natte-
herberge, kan han aldrig være venlig nok imod,
og ser stadig Lejlighed til at faa en gudelig Sam-
tale i Gang. Han gaar og er saa glad som Dagen er
lang. En Ting var der dog, som han ikke havde
kunnet overkomme. Han vilde have vænnet sig at
*) Lange og smalle Lærredsstrimler, som tjene i Stedet
for Strømper. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
