Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
77
Verst kom de til en Flod. Her satte de sig ned
og spiste, medens de drak Vand til af en Kop.
Derefter skiftede de Fodlapper og tog sig en lille
Hvile. Jeliséj havde imidlertid igjen faaet Snns-
tobaksdaasen frem. Det undgik ikke Jefim, som
rystede stærkt paa Hovedet, idet han sagde:
— At Du dog ikke kan blive af med den
ækle Vane.
Jeliséj gjorde en haabløs Bevægelse med
Haanden.
— Hvad skal man gjøre, sagde han, naar den
Onde tager Magten over én!
De rejste sig og gik videre. Efter atter at have
gaaet en halv Snes Verst, kom de til en stor
Landsby, som de gik tværs igjennem uden at
stanse. Jeliséj var rent udaset. „Blot man kunde
hvile sig lidt og faa noget at drikke,“ tænkte han;
men Jefim blev ved at gaa. Jefim var mere skrap
tilbens, og Jeliséj havde ondt ved at holde Skridt
med ham.
— Man skulde dog have lidt at drikke, siger han.
— Saa drik. Jeg skal ikke have noget.
Jeliséj stansede.
— Du skal ikke vente paa mig, siger han:
— Jeg løber blot ind i Hytten her og faar en
Taar Vand. Jeg skal snart komme efter.
— Godt! siger Jefim og gaar videre hen ad
Vejen, medens Jeliséj drejer om mod Hytten.
Hytten var kun lille og fattig at Udseende
med et stort Hul i Taget. Indgangen var lia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
