Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
78
Gaarden, og da Jeliséj kom derind, saa’ han en
Mand uden Skæg ligge paa Jordforhøjningen, som
gik rundt om Hytten. Manden havde øjensynlig
lagt sig her for at være i Skyggen; men Solen
var kommen frem og stod nu lige over ham. Han
var dog bleven liggende, skjøndt han ikke sov.
Jeliséj tiltalte ham og bad om lidt at drikke; men
han svarede ikke. „Han maa enten være syg eller
vred,“ tænkte Jeliséj og gik hen imod Døren. Her
hørte han et Barn græde indenfor. „Godtfolk!“
raabte han og bankede paa Døren med sin Stok.
Ingen svarede. Han bankede endnu en Gang:
„Kristne Sjæle!“ Der kom ingen. „Herrens
Tjenere!“ Der hørtes ikke en Lyd. Jeliséj tænkte
allerede paa at gaa igjen, da det pludselig forekom
ham, som om han hørte nogen stønne indenfor
Døren, „Der skulde dog vel aldrig være hændt
Folkene en Ulykke? Man maa se, hvad der er paa
Færde!“ sagde Jeliséj til sig selv og tog i Klinken.
IV.
Døren gik op, og Jeliséj traadte ind i Gangen,
hvorfra Døren til Stuen stod aaben. Inde i Stuen
sad en gammel Bedstemoder i bar Særk paa
en Bænk med Hovedet hældet imod Bordet, medens
en lille mager, tykmavet Dreng, der saa’ ud som
han kunde være af Voks, skraalende af fuld Hals,
stod og rykkede Bedstemoderen i Ærmet. Luften,
som slog Jeliséj i Møde, var tung og beklumret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
