Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
85
og han og Bedstemoderen gav sig nu til bage og
stege, saa der var nok til lang Tid,. Om Mor-
genen gik han til Fromesse og fejrede derefter
Fastens Ophør sammen med Familien. Konen,
som imidlertid var kommen op, begyndte allerede
at kunne liste saa smaat om i Stuen. Manden,
der var bleven barberet og havde faaet en ren
Skjorte paa, som Bedstemoderen havde vasket, gik
efter Frokosten hen til en rig Bonde, der havde
hjulpet ham, for at bede om Henstand med Gjæl-
den. Han havde pantsat baade sin Eng og sin
Ager til den rige Bonde, og vilde nu bede ham
om at faa Lov at benytte dem til Efteraaret. Hen
imod Aften kom han tilbage nedslaaet og forgrædt.
Den rige Bonde havde ikke villet give Henstand.
„Kom først med Pengene,“ havde han sagt, „saa
kan vi tales ved.“
Jeliséj faldt igjen i Tanker. — „Hvorledes skal
de nu komme ud af det?“ tænkte han. „Andre
gaar ud at slaa Hø; men de har ikke noget at
slaa: Engen er pantsat. Naar Rugen modnes —
og den tegner rigtig velsignet i Aar — har de
heller ikke noget at vente efter: deres Jord er for-
falden til den rige Bonde. Hvis jeg nu gaar min
Vej, vil de igjen være lige nær.“ Jeliséj kunde ikke
beslutte sig til at gaa den Aften. Han opsatte det
til næste Morgen og lagde sig til at sove ude i
Gaarden. Han havde bedt sin Aftenbøn, men
Søvnen vilde ikke indfinde sig. Han skulde og
maatte afsted, — der var allerede gaaet ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
