- Project Runeberg -  Livsspørgsmaal : Blandede Skrifter /
93

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

93
Jefim kom i Snak sammen og aftalte at gjøre hin-
anden Følgeskab.
De ankom i god Behold til Odessa, hvor de
maatte vente i tre Dage paa Damperen. Her var fuldt
op af Pilgrimme fra de mest forskjellige Egne af
Landet; men skjøndt Jefim igjen spurgte alle dem,
som han traf sammen med, om de ikke havde set
noget til Jeliséj, opnaaede han heller ikke her, at
faa Oplysning om, hvad der var bleven af Kam-
meraten.
Pilgrimmen, som Jefim var kommen i Sel-
skab med, forklarede ham, hvorledes man skulde
bære sig ad med at slippe for at betale for Over-
farten: men Jefim havde ikke Lyst til at indlade
sig paa saadan noget. „Jeg vil heller betale,“
sagde han, „jeg har forsynet mig for det samme.“
Efter at have betalt firti Rubler for Hen- og Til-
bagerejsen og kjøbt Sild og Brød til at have med
paa Vejen, gik han ombord. Skibet lettede Anker
og man styrede ud i Havet. Om Dagen gik det
meget godt, men henad Aften tog det til at blæse
og regne, Skibet gav sig til at gynge og Vandet
slog op over Dækket. Der opstod et frygtelig
Virvar mellem Pilgrimmene, som for største Delen
havde taget Plads her: Konerne skreg og jamrede
sig, ligesom ogsaa flere af Mændene, der ikke kunde
taale Søen, gav sig til at løbe om paa Dækket for
at finde et Sted, hvor de kunde sidde i Læ tor
Vinden. Jefim var heller ikke fri for at være
bange, skjøndt han ikke lod sig mærke med noget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:41:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livssporg/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free