Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
99
men det kan dog alligevel ikke være ham. Der gik
nok en Damper otte Dage før den, som vi kom
med, men han kan umulig have naat at komme
saa længe i Forvejen, at han kunde have taget
med den. Han var ikke med vores Damper, det
véd jeg bestemt. Jeg passede altfor nøje paa, til
at jeg ikke skulde have set ham, hvis han bare
havde været der.“
Bedst som Jefim stod i disse Tanker, begyndte
den gamle oppe ved Altret at bede, idet han først
bøjede sig dybt for Graven og dernæst for hele
Menigheden. Aldrig saasnart havde han vendt
Ansigtet om imod Jefim, før denne ogsaa straks
kjendte ham igjen. Jo, det var Bodrov selv; han
kjendte ham paa det mørke, krusede Skæg, der
var lidt graasprængt paa Kinderne, han kjendte
ham paa Brynene, Øjnene og Næsen, — det kunde
jo ikke være nogen anden end Jeliséj Bodrov!
Jefim blev umaadelig glad over endelig at
have funden sin Kammerat igjen, og kunde ikke
noksom undre sig over, hvorledes denne havde
baaret sig ad med at faa et saa stort Forspring
for ham.
„Vil man bare se til den Bodrov!“ tænkte han:
„Og der har han oven i Kjøbet set sit Snit til at
smulte frem i allerførste Række! Han maa nok have
truffet nogen, der har forstaaet at vise ham \ ejen.
Jeg skal nu passe paa at faa fat i ham, naar man
begynder at gaa ud; saa lader jeg min lang-
haarede Pilgrim sejle sin egen Sø, og holder mig
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
