Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
103
ind til os!“ Jefim vilde have gaaet videre; men
den lille Pige stillede sig i Vejen for ham, og idet
hun tog fat i hans Kappe slæbte hun leende af
med ham henimod Hytten.
Idetsamme viste der sig en Kone i Døren med
en lille Dreng ved Haanden. Hun vinkede ligeledes
ad Jefim, idet hun sagde: — Kom indenfor Bedste-
fa’r! Hvil Dig ud og spis til Aften med os. Det er
snart Sengetid, saa kan Du blive her Natten over.
Jefim fulgte efter, medens han tænkte ved sig
selv: „Med det samme kan jeg spørge mig for om
Jeliséj. Jeg tror næsten, at det var her han gik
ind, da han vilde have sig lidt at drikke.“ Da han
var kommen ind i Stuen hjalp Konen ham med at
komme af med Posen, hvorpaa hun gav ham Vand
til at vaske sig i og bød ham til Bords. Her var
der fuldt op af Mælk og Brød og Ostekager, saa
Jefim spiste sig rigtig godt mæt og roste Konen
for den store Venlighed og Gjæstfrihed hun viste
en Pilgrim.
— Hvorledes skulde vi vel ikke være venlige
og gjæstfri mod Pilgrimme? sagde Konen. — Det
er en Pilgrim, som vi har at takke for Livet. ^ i
havde rent glemt Vorherre og troede, at vi kunde
leve uden Ham; men Han straffede os haardt for
det. Sidste Sommer var det kommet saa vidt. at
vi ikke havde en Krumme Brød mere i Huset.
Sygdom havde slaaet sig til, og vi laa blot og
ventede paa Døden; men ligesom vi troede at det
var ude med os, forbarmede Gud sig over os og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
