Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gud er i Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
117
er saa Gjæsten? Herren selv. Vilde jeg maaske
have baaret mig ad paa den Maade, hvis han var
kommen til mig?“ spurgte Martin sig selv. Han
støttede Hovedet i begge Hænder, og inden han
vidste af det, begyndte han saa smaat at blunde.
— Martin! lød det pludselig, som om nogen kunde
have hvisket ham lige ind i Øret.
Han for op; — Hvem der? raabte han, idet
han vendte sig om imod Døren; men der var ingen.
Han skulde igjen til at nikke med Hovedet, da han
pludselig hører en Stemme sige ganske tydelig:
— Martin, Martin! Se ud paa Gaden imorgen,
jeg kommer ...
Martin vaagnede, rejste sig op fra Stolen og
gav sig til at gnide Øjnene. Han vidste ikke selv,
hvad han skulde tænke: om det var en Drøm han
havde havt eller han virkelig havde hørt disse Ord.
Han stod lidt, saa slukkede han Lampen og gik
i Seng.
Næste Morgen før det endnu var bleven lyst
var Martin allerede paa Benene. Efter at have
holdt sin Morgenbøn, gjorde han Ild paa i Ovnen.
Da Ovnen var godt ophedet, satte han to Potter
derind med Kaal og Grød. hvorpaa han sørgede
for at faa Temaskinen i Kog. Saa tog han sit
Skjødskind paa, satte sig ved Vinduet og begyndte
at arbejde. Under Arbejdet tænkte han stadig
over hvad der var hændt ham Aftenen i Forvejen.
Snart mener han, at det blot er noget han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
