Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gud er i Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
126
gynde at klæde sig lidt varmere; men hvad skal
man gjøre, min gode Mand? Igaar pantsatte jeg
mit Tørklæde for tyve Kopek.
Konen gik nu hen til Sengen og tog Barnet
paa Armen, medens Martin gav sig til at rode
mellem sine Klæder paa Væggen, hvor han fik fat
i en gammel Uldtrøje, som han rakte Konen.
— Tag den, sagde han: — Den er vel ikke
meget værd, men Du kan altid hylle Barnet lidt
ind i den.
Konen saa’ paa Trøjen, paa den gamle Mand,
der stod for hende, og idet hun tog imod Trøjen,
som han rakte hende, brast hun i Graad. Martin
vendte sig hurtig om og lagde sig ned paa Knæ
ved Sengen, hvor han trak en gammel Kasse frem,
som han rodede lidt i, hvorpaa han igjen satte sig
hen foran Konen.
— Gud velsigne Dig, gamle Bedstefa’r! sagde
hun: — Det er Vorherre selv, der har sendt mig
hen under dit Vindu. Barnet var ellers frosset
ihjel for mig. Det var helt mildt i Vejret, da jeg
gik ud i Morges, og saa skulde det paa en Gang
blive saadan en Kulde. Jeg maa takke Gud for
at Du just skulde se ud ad Vinduet, mens jeg stod
der og for at Du forbarmede Dig over mig arme
Stakkel.
Martin smilede.
— Det maa Du nok sige, sagde han: — Det
er ikke for ingen Ting at jeg sidder og ser ud ad
Vinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
